Janet Jacksons mand fyrede kvinde efter voldtægtanmeldelse

Milliardæren støttede ikke sin norske ansatte efter mareridtet i Dubai

Her er Janet Jackson med sin stenrige mand, Wissam Al Mana. oto: AP
Her er Janet Jackson med sin stenrige mand, Wissam Al Mana. oto: AP

Milliardæren Wissam Al Mana er gift med popstjernen Janet Jackson, og han er samtidig manden, der underskrev fyringen af den 24-årige Marte Deborah Dalelv efter hendes voldtægtsanmeldelse i Dubai, skriver VG.

Se også: Anmeldte voldtægt - blev dømt for sex uden for ægteskab

Marte Deborah Dalelv fra Tønsberg har siden d. 6. marts været igennem en mareridtslignende situation i Dubai. Anmeldelsen af en voldtægt, som hun mener skete denne aften, er endt med en dom for utugt på 16 måeders fængsel i det konservative emirat.

Se også: Voldtaget og fængslet: Norsk kvinde advarer mod Dubai

  Og hendes chef i det firma, hun arbejdede for i Qatar - og som hun i øvrigt var på udflugt med til Dubai, reagerede på voldtægtsanmeldelsen og Dubai-myndighedernes mistro ved at fyre den unge kvinde for 'upassende opførsel'.

Øjeblikkelig fyring
Fyresedlen kom tre uger efter anmeldelsen og havde øjeblikkelig virkning. Og den har været med til at forværre hele situationen for den unge kvinde.

Wissam Al Mana blev gift med Michael Jacksons søster, Janet, i 2012.

Fruen elsker sex
Og ihukommende Janet Jacksons sexede sceneshows virker det meget hyklerisk, at hendes ægtemand skal få nærmest Taleban-agtige kvababbelser i fohold til kvinders moral - i hvert fald giver fyringen for 'upassende optræden' anledning til mange løftede øjenbryn - ikke mindst i Norge.

Wissam Al Mana er forretningsmogul i Qatar og anslås at være god for en milliard dollars.

Hans selskab har blandt andet samarbejdet med luksusmærket Hermès om butiksetablering, skrev magasinet Trends Magazine for nogle år siden.

Norske Marte Deborah Dalelv var rekrutteret til jobbet i Qatar via en svensk møbelkæde.

Da Marte Dalelv forleden fik dommen i Dubai havde hun altså i en længere perriode været uden job og uden midler til at betale de høje huslejer i ørkenriget. Den unge normand og hendes familie har hele tiden troet, at hun kunne forlade Dubai, så snart der var faldet dom, idet de fuldt og helt troede på en frifindelse for 'utugt'. Derfor har den 24-årige hidtil levet af lån fra sin far. Men nu bliver de nødt til at bede den norske stat om hjælp.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere