Model er blevet forhadt af Bieber-fans

Brasiolianske Tati Neves har skabt vrede ved at filme Justin Bieber, mens han sov Tornerose-søvn

Den pludselige berømmelse skal naturligvis udnyttes. (Privatfoto)
Den pludselige berømmelse skal naturligvis udnyttes. (Privatfoto)

Her er hun så, den brasilianske model, Tatiana Neves Barbosa, i hjemlandet bare kendt som Tati, der formastede sig til at mobil-filme teenage-idolet Justin Bieber, mens han sov Tornerose-søvn i sin lejede villa ved stranden i Rio de Janeiro, og fik piger på nakken verden over, efter at filmen er blevet offentliggjort på YouTube.

Modellen, der også er deltids bodybuilder, siges at være noget forvirret over hurlumhejet, men hun sørger da for at gøre behørigt opmærksom på sig selv ved at lægge en stribe billeder på facebook, hvor hun gør sig til i forskellige afslørende bikini-modeller.

Justin Bieber i Tornerose-søvn i villaen i Rio de Janeiro. (Privatfoto)
Justin Bieber i Tornerose-søvn i villaen i Rio de Janeiro. (Privatfoto)

En kilde fastslår således overfor E News, at det er ikke er hendes skyld, at videoen havnede i offentligheden.

Inviterede alle med hjem
- Hun sendte videoen til en ven og anede ikke, den ville ende online. Hun forsøger at beskytte sig selv efter at være blevet bombarderet med hade-mails, siden videoen slap ud, fortæller en kilde E News.

26-årige Tatiana Neves har bestemt model-potentiale. (Privatfoto)
26-årige Tatiana Neves har bestemt model-potentiale. (Privatfoto)

Med et par veninder på stranden i Rio. (Privatfoto)
Med et par veninder på stranden i Rio. (Privatfoto)

Efter Brasilien-billedet har mange spekuleret på, om Bieber havde organiseret et regulært orgie med villige piger, som han mødte på natklubben Zax i Rio.

Hen på morgenen inviterede han dem alle med hjem til villaen, og pigerne fik konfiskeret mobiltelefoner og måtte underskrive en kontrakt om ikke at afsløre noget om, hvad der foregik ved festen.

Intet anstødeligt
Alligevel lykkedes det en mobil-bevæbnet Tati at snige sig ind i værelset, hvor Bieber lå og sov så sødt med sin røde hat ved sin side, og filme ham - og derefter sig selv foran et spejl.

Se også: Justin Bieber på Bordel i Brasilien



Se også: TV: Bieber flygter efter flaskekast



Se også: Bieber er ikke længere den mest populære

Men en af pop-drengens hjælpere afviser, at der foregik noget anstødeligt.

- Der var en masse fyre og piger til stede, ikke prostituerede. Han faldt i søvn, og én sneg sig ind og tog et billede, lyder forklaringen.

Imens har Tati Neves i hvert fald opnået sine 15 minutters berømmelse. Det har hun sikkert ikke noget imod.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere