TV: Prostitueret filmer Bieber i sengen

Sandt eller falsk? En tilsyneladende brasiliansk prostitueret har lagt en video på nettet af, hvem synes at være en sovende Justin Bieber

Bedst som mediestormen omkring Justin Biebers eskapader i Brasilien syntes at have aftaget en smule, melder en ny historie sig på banen.

Først blev Bieber spottet forlade et bordel i Rio, og aftenen efter flygtede han fra scenen midt under en koncert i Sao Paulo, da en skåkaldt 'fan' kastede en flaske mod teenageren.

Førstnævnte historie får nu ekstra liv.

Ifølge vidner på stedet blev Bieber set forlade bordellet i selskab med flere prostituerede, og nu er en video af, hvad menes at være Bieber i selskab med netop en brasiliansk prostitueret dukket op.

Ægtheden af videoen, som du kan se over artiklen, er endnu ikke blevet officielt verificeret, men en lang række medier omtaler den som værende sand.

Således skriver blandt andre engelske The Mirror, hvordan personen på de grynede billeder skulle være den 19-årige i dyb søvn på en stor sofa, indhyllet i et tæppe og ved siden af sin karakteristiske røde kasket.

På videoen kan man ligeledes se, hvordan kvinden bag kameraet sender et vindkys af sted mod sangeren, før hun forlader hvad menes at være et brasiliansk hotelværelse.

Det er uvist, om kvinden, der har uploadet videoen, også er kvinden på billedet. Hun menes imidlertid - blandt andre ifølge bloggeren Perez Hilton - at være brasilianeren Tati Neves.

Artiklen fortsætter under billedet

Tati Neves (foto: privat/Facebook)
Tati Neves (foto: privat/Facebook)


Historien kommer samtidig med forlydender om, at Bieber og hans ledelse kræver, at alle gæster og venner skal underskrive aftaler om fortrolighed om, at de ikke vil tale med pressen eller dele billeder og videoer med den unge stjerner på de sociale medier.

Mon derfor ikke, Tati Neves kan se frem til et mindre sagsanlæg. Selvfølgelig såfremt kvinden på videoen er hende, og at videoen er sand.

Se vidoen over artiklen og døm selv!

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere