Kim Kardashian: Taget for at køre for hurtigt

Der var flere paparazzier, der forfulgte realitystjernen, da hun blev stoppet af politiet

Kim Kardashians flugt fra paparazzi-fotograferne resulterede i en bøde. (Foto: AP/Richard Shotwell).
Kim Kardashians flugt fra paparazzi-fotograferne resulterede i en bøde. (Foto: AP/Richard Shotwell).

Efter en hektisk biljagt, hvor Kim Kardashian blev forfulgt af adskillige fotografer, blev realitystjernen stoppet af lovens lange arm.

En af paparazzi-fotograferne blev også stoppet af politiet for at køre for hurtigt - og efterforskningen fortsætter.

Man kan levende forestille sig situationen. Forrest kommer Kim Kardashian kørende - måske nærmest ræsende - og så følger indtil flere paparazzi-fotografer i deres biler. Allesammen alt for hurtigt.

Se også: Kim får kampfly til sit bryllup

En politi-kilde fortæller til sladder-websitet TMZ.com, at den 33-årige skønhed fra 'Keeping Up with the Kardashians' fik en bøde.

Men hvad der måske er endnu vigtigere, så forklarer politi-kilden, at de er rasende på paparazzierne, fordi hændelsen satte en lang række liv i fare - blandt andet Kims, andre bilister på vejen og de involverede politibetjente.

- De slipper ikke, siger politikilden.

Se også: Kim Kardashian om forlovelse: Jeg er heldig

Kim fik sit første barn, North West, i juni, og hun afslørede tidligere, at datteren har fået hende til at ville leve et mere privat liv.

- Jeg har lært at forstå hvor vigtigt privatliv og grænser er, noget som jeg ikke rigtigt har lært at omfavne før, sagde Kim.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere