Skandaløs poptøs lykønskes af eks'en

Miley Cyrus chokerer måske nok amerikanerne. Men eks-kæresten Liam Hemsworth er ikke lige sådan til at ryste.

Liam Hemsworth er fuld af lovord og respekt for sin tidligere kæreste Miley Cyrus, der ellers har chokeret Gud og hvermand gennem de sidste mange måneder.(Foto: AP)
Liam Hemsworth er fuld af lovord og respekt for sin tidligere kæreste Miley Cyrus, der ellers har chokeret Gud og hvermand gennem de sidste mange måneder.(Foto: AP)

Hun ryger joints på scenen, er nøgen i sine musikvideoer og chokerer amerikanerne med sine sexede sceneshows.

Men den tidligere Hannah Montana-sangerinden, Miley Cyrus, udløser ingen harme hos sin eks-forlovede, skuespilleren Liam Hemsworth. Faktisk glæder den 23-årige skuespiller sig kun på den kontroversielle pop-piges vegne.



Miley Cyrus og Liam Hemsworth, mens de stadig var kærester.(Foto: AP)
Miley Cyrus og Liam Hemsworth, mens de stadig var kærester.(Foto: AP)

- Jeg er ekstremt glad på hendes vegne, over den store succes hun nyder, siger skuespilleren ifølge ABC News til Extra.

Det er første gang, Liam Hemsworth, som snart er aktuel i filmen "Hunger Games: Catching Fire", udtaler sig om sin tidligere forlovede, som har skabt overskrifter i den seneste tid.

Se også: Miley Cyrus tilbudt seks millioner for pornofilm

Parret mødte hinanden under optagelserne til filmen "The Last Song" tilbage i 2009 og blev forlovet i 2012. I år brød parret med hinanden.

Ifølge ABC News er den 23-årige Hemsworth, som er lillebror til Thor-stjernen Chris Hemsworth, stadig ledig på markedet efter bruddet med Miley Cyrus.

- Jeg har ingen kæreste i øjeblikket, fortæller han ifølge ABC News til Extra.

"The Hunger Games: Catching Fire" har premiere i de danske biografer den 20. november.

Se også: Miley Cyrus tjener kassen på sexstunt



Se også: Miley Cyrus: Jeg kan godt lide at være nøgen

Liam og Miley mødte hinanden under indspilningerne til filmen 'The Last Song' i 2009.(Foto: AP)
Liam og Miley mødte hinanden under indspilningerne til filmen 'The Last Song' i 2009.(Foto: AP)

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere