Biebers lidt for vilde fest: Politiet tilkaldt tre gange

Det unge teenageidol holdt fest i weekenden og larmede så meget, at naboen ringede efter ordensmagten flere gange

Justin Bieber festede igennem i weekenden - det endte med en anmeldelse for forstyrrelse af den offentlige orden. (Foto: All Over)
Justin Bieber festede igennem i weekenden - det endte med en anmeldelse for forstyrrelse af den offentlige orden. (Foto: All Over)

Han er nitten år gammel, har sit eget hus og alt for mange penge på kontoen.

Hvem i den situation ville ikke holde et brag af en fest?

Det var lige præcis, hvad Justin Bieber gjorde i weekenden. Han inivitede 100 af sine nærmeste venner - blandt andet Snoop Lion, hvis rygterne taler sandt - og så var der ellers fest med høj musik og masser våde varer.

Se også: Bieber får sex stjerner i sengen

- Det var vildt, sagde Bieber dagen efter til tmz.com og sammenlignede aftenen med de fester, som rigmanden Jay Gatsby holder i F. Scott Fitzgeralds roman, 'Den store Gatsby'.

Faktisk gav den canadiske stjerne den så meget gas, at hans nabo ringede efter politiet tre gange for at få teenagesangeren til at skrue ned for festlighederne.

Se også: TV: Prostitueret filmer Bieber i sengen

Første gang var ifølge tmz.com omkring klokken 1 om natten. Politiet bad den skandaleombruste sanger om at skrue ned og forlod så hans hjem i den californiske by, Calabasas, igen.

Det hjalp dog ikke meget på larmen, så ved tre-tiden ringede naboen igen. Igen rykkede politiet ud og fik popsangeren til at skrue ned.

 

Se også: TV: Udsteder arrestordre på Bieber

Det holdt dog ikke længe, så ved halv seks-tiden om morgen ringede den trætte nabo igen. Denne gang meldte han samtidig Justin Bieber til betjentene for at forstyrre den offentlige orden.

De skal nu afgøre om de vil videregive sagen til anklagemyndigheden og dermed gøre det til en officiel sag.

Justin Bieber og naboen har i øvrigt ikke det bedste forhold. I foråret beskyldte naboen nemlig den 19-årige sanger for at køre uforsvarligt på villavejen, hvorefter Justin angiveligt skulle have spyttet naboen i hovedet og have truet med at slå ham ihjel.

Se også: Lars Ulrich: Jeg er en belieber!

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen