Baldwins forfølger dømt: Mit liv er ødelagt

Den 41-årige kvinde, der er dømt for at have forfulgt og truet filmstjernen Alec Baldwin, har mest ondt af sig selv.

I flere år har Alec Baldwin modtaget hundredvis af sms'er, e-mails og flere beskeder på sin telefonsvarer - alle sendt af 41-årige Genevieve Sebourin. (Foto: AP)
I flere år har Alec Baldwin modtaget hundredvis af sms'er, e-mails og flere beskeder på sin telefonsvarer - alle sendt af 41-årige Genevieve Sebourin. (Foto: AP)

Hun har kun afsonet to uger ud af de syv måneder, hun blev dømt til for at have forfulgt og generet '30 Rock'-stjernen Alec Baldwin.

Men den 41-årige Genevieve Sabourin, der ikke har villet lade skuespilleren og hans kone være i fred, mener, at hendes liv er ødelagt efter dommen.

- Mit ry er blevet smadret. Jeg kan ikke engang gemme mig i Japan. Jeg er i fængsel resten af mit liv, siger hun i et interview med avisen New York Daily News. Det skriver Female First.

Se også: Alec Baldwin: Stalker fik et halvt år



Genevieve Sabourin mener, at hendes liv er ødelagt efter dommen. (Foto: Demotix)
Genevieve Sabourin mener, at hendes liv er ødelagt efter dommen. (Foto: Demotix)


Hun er sikker på, at det aldrig vil lykkes for hende at få et job igen efter hun har ramt forsiderne på alverdens medier.

- Jeg kan ikke engang få et job som servitrice. Jeg plejede at gå i designertøj, rejse jorden rundt og tjene 100.000 dollar. Nu er der ingen, der vil ansætte mig, siger hun.

Se også: Hollywood-stjernes plageånd sat bag tremmer

Genevieve Sabourin mødte Alec Baldwin i 2010 ved en middag, og siden da har hun sendt ham hundredvis af sms'er, e-mails og lagt flere beskeder på hans telefonsvarer.

Når hun bliver løsladt fra fængslet, skal hun holde sig fra parret i fem år.

Se også: Skuespiller gik i retten med gal stalker

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere