Endnu en Hollywood-skilsmisse

Skuespillerinden Malin Åkerman bryder med manden kun syv måneder efter sønnens fødsel

Malin Åkerman er i øjeblikket aktuel tv-serien 'Trophy Wife'. (Foto: AP)
Malin Åkerman er i øjeblikket aktuel tv-serien 'Trophy Wife'. (Foto: AP)

Nu er der endnu en skilsmisse i Hollywood. Denne gang er det den svensk/canadiske skuespiller Malin Åkerman, der nu er blevet single.

Den smukke Malin og hendes mand, trommeslageren Roberto Zincone, skal skilles kun syv måneder efter, de er blevet forældre til deres søn, Sebastian.

Bleer, barneskrig og madpakker blev åbenbart for meget for det celebre par, og efter seks års ægteskab har de altså kastet håndklædet i ringen.

- Hun er virkelig ked af det. Hun kan slet ikke snakke om det, siger en tæt ven til 'Trophy Wife'-skuespillerinden til ugebladet Us Weekly.

Se også: Tom Cruise scorer svensk blondine

Det er dog ikke længe siden, at Åkerman fortalte vidt og bredt om, hvor godt det gik mellem hende og ægtemanden.

- Vi har aldrig haft et skænderi. Aldrig nogensinde. Vi taler altid om tingene, sagde hun tilbage i september.

Den situation har åbenbart ændret sig nu.

Det er angivligt på grund af sønnen, at parret har valgt at gå fra hinanden.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere