Sangerinde: Glæder mig til blive fed

Sangerinden Kelly Clarkson bliver alligevel kaldt tyk, så hun har ingen skrupler ved at spise, hvad der passer hende, mens hun er gravid

Kelly Clarkson glæder sig til at holde ædegilde. (Foto: AP/John Shearer).
Kelly Clarkson glæder sig til at holde ædegilde. (Foto: AP/John Shearer).

Der skal ikke spares på kalorierne under Kelly Clarksons graviditet.

Den 31-årige sangerinde annoncerede for nylig, at hun var gravid, og hun vil bruge den anledning til at spise lige, hvad hun har lyst til.

- Alle kalder mig fed, så jeg glæder mig til, at der er en grund til det, i stedet for at alle bare er nogle idioter, siger Clarkson til Parade Magazine ifølge ABC News.

Se også: Kelly Clarkson gift med rig manager

Og det er ikke kun under graviditeten, at Kelly Clarkson vil nyde den ekstra vægt. Hun føler sig nemlig ikke presset til at smide graviditetskiloene hurtigt igen.

- Jeg bliver aldrig en supermodel, så det er der ingen, der forventer. Jeg sætter gerne barren lavt, så folk ikke har høje forventninger, forklarer 'Stronger'-sangerinden.

Kelly Clarkson blev i oktober gift med Brandon Blackstock, der også er faren til hendes kommende barn. Et barn, som Clarkson er sikker på bliver en pige.

Se også: Forelsket Kelly Clarkson takker forlovede for vægttab

- Jeg får en pige. Det ved jeg bare. Og når jeg får en pige, vil i alle sige 'Hun vidste det sgu', siger Kelly Clarkson.

Kelly Clarkson blev i 2002 den første vinder af talentprogrammet 'American Idol'. Hun har siden udgivet seks album. Det seneste er julealbummet 'Wrapped in Red', der udkom i oktober.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere