Walkers venner: Vi prøvede at redde ham

Kammeraterne forsøgte at redde stjernen ud af den brændende bil

Paul Walker mistede i går livet, da han sammen med en ven kørte galt lidt nord for Los Angeles. (Foto: All Over)
Paul Walker mistede i går livet, da han sammen med en ven kørte galt lidt nord for Los Angeles. (Foto: All Over)

Paul Walker døde i går, da han sammen med en ven kørte galt i en Porsche. Bilen brød i brand, da den ramte et træ.

En lang række af hans venner forsøgte at hjælpe 'The Fast and the Furious'-stjernen ud af bilen, men uden held.

Se også: Lynhurtig Hollywood-stjerne dræbt i Porsche-ulykke

Først forsøgte de at slukke flammerne med brandslukkere, fortæller vennen Antonio til tmz.com.

- Vi prøvede med brandslukkerne at slukke flammerne. Han var fanget. Jeg kunne se ham. Han var bevidstløs, siger han og fortsætter:

- Bilen var opslugt i flammer. Jeg kunne ikke se chaufføren. Jeg kunne kun se Paul i passagersædet.

Se også: Paul Walkers danske ven: Han havde et stort hjerte

 

Da flammerne ikke ville slippe deres tag i bilen, forsøgte flere at hive Paul Walker ud.

- De satte livet på spil og prøvede at nå ind i bilen for at lukke hans sele op, fortæller vennen Antonio.

Se også: Hollywood sørger efter Paul Walkers død

Det lykkedes dog ikke. Kort efter kom flere brandbiler frem til ulykkesstedet.

- Brandmændene kom ret hurtigt. De lagde slangerne ud og blev nødt til at holde os tilbage og blev nødt til at sætte os ind i nogle biler for at få os væk, siger den dybt berørte ven.

Se TMZs video herunder:



0 kommentarer
Vis kommentarer