Modellens frække polterabend

Den britiske supermodel Poppy Delevigne holdt en vild og fræk polterabend med sine veninder

Poppy Delevigne afsluttede den vilde polterabend med kun iført undertøj at drikke øl i en dobbeltseng sammen med en lettere afklædt veninde.(Foto: Instagram)
Poppy Delevigne afsluttede den vilde polterabend med kun iført undertøj at drikke øl i en dobbeltseng sammen med en lettere afklædt veninde.(Foto: Instagram)

Den britiske supermodel Poppy Delevingne, der blandt andet har været ansigt for Louis Vuitton, holdt en særdeles vild polterabend, der blev afsluttet i en dobbeltseng, hvor hun kun iført undertøj poserede sammen med en veninde, der også kun havde undertøj på. Poppy Delevigne har en øl i hånden, mens hun rækker tunge på det frække billede, som hun efterfølgende lagde ud på sin Instagram-profil.

Den 27-årige model er forlovet med sin partner gennem fem år, James Cook, der arbejder for sin families luftfartsselskab.

Selve Poppys polterabend blev afholdt i lørdags, hvor hun festede igennem med blandt andre Georgia May Jagger, Alexa Chung samt sin søster Cara. Pigerne tog på Groucho Club i London for at fejre Poppys sidste dage som single-kvinde.

Aftenens udviklede sig imidlertid lidt vildt og endte i Poppys dobbeltseng på hendes hotelværelse i London.

 

Lykkelig hele vejen op til månen
Poppy Delevigne er iøvrigt super lykkelig over sin forlovelse med James Cook. Det fortalte hun om til Vogue.com:

- Det føles helt surrealistisk nu, men jeg er bare lykkelig hele vejen op til månen. Selv om jeg har været sammen med James i næsten fem år, var det en total overraskelse, da han friede til mig. Jeg var lige ved at falde ned ad stolen, siger Poppy.







0 kommentarer
Vis kommentarer