Fast & Furious 7 forsinkes efter stjernes død

Paul Walkers kollegaer er for chokerede til at kunne filme videre i ugen efter hans død

Paul Walker mistede i weekenden livet i en voldsom bilulykke. (Foto: All Over)
Paul Walker mistede i weekenden livet i en voldsom bilulykke. (Foto: All Over)


Se også: Walkers venner: Vi prøvede at redde ham

Produktionen af den næste film i rækken af 'The Fast and the Furious', bliver formentligt forsinket, efter Paul Walker, der har en af hovedrollerne i filmen, lørdag eftermiddag lokal tid mistede livet i en voldsom bilulykke.

Optagelserne til 'Fast & Furiuos 7' begyndte i september, men nu udtaler en kilde til amerikanske tmz.com:

- Ingen har lyst til at tænke på filmen. Punktum.

Se også: Paul Walkers danske ven: Han havde et stort hjerte

'Fast & Furious 6' havde premiere i foråret. I september begyndte indspilningerne til 7'eren. Den bliver formentligt forsinket på grund af Paul Walkers død. (Foto: All Over)
'Fast & Furious 6' havde premiere i foråret. I september begyndte indspilningerne til 7'eren. Den bliver formentligt forsinket på grund af Paul Walkers død. (Foto: All Over)

Se også: Derfor var Walker passager i dødsbilen

Andre kilder fortæller sladdersitet, at Paul Walker i denne uge skulle have indspillet flere af filmens nøglescener i Atlanta, Georgia.

Flere skuespillere og produktionsfolk skulle også være fløjet til Atlanta i weekenden for at fortsætte optagelser fra i morgen, tirsdag, men holdet har ifølge TMZs kilder meldt ud, at de ikke returnerer til film-settet i den nærmeste fremtid, da de er 'for chokerede' til at arbejde, og dermed forventes det, at produktionen af filmen bliver forsinket.

Universal Studios, der står bag filmen, har endnu ikke kommenteret på sagen, men kilder siger, at de scener, der skulle optages i denne uge, alle havde Paul Walkers karakter, Brian O'Conner, i centrum. Dermed må flere af scenerne i filmen skrives om, hvis den fortsat skal kunne laves færdig.

Se også: Lynhurtig Hollywood-stjerne dræbt i Porsche-ulykke

0 kommentarer
Vis kommentarer