Kendis-kok: Jeg har taget kokain syv gange

Den britiske tv-kok Nigella Lawson indrømmede i dag i retten, at hun har taget kokain syv gange - hun benægter dog, at hun er afhængig af kokain

Kendis-kokken Nigella Lawson forklarede i retten, at hun havde taget kokain sammenlagt syv gange, og at hun indimellem havde røget pot.(Foto: AP)
Kendis-kokken Nigella Lawson forklarede i retten, at hun havde taget kokain sammenlagt syv gange, og at hun indimellem havde røget pot.(Foto: AP)

Den 53-årige britiske tv-kok Nigella Lawson, der tidligere på året blev skilt fra sin stenrige mand Charles Saatchi, fordi han havde taget kvælertag på hende under et restaurantbesøg, fik idag i retten lejlighed til at forsvare sig mod beskyldninger fra hendes to tidligere assistenter om, at hun har været afhængig af hårde stoffer, heriblandt kokain i 10 år.

Retsagen er startet af hendes 70-årige eksmand Charles Saatchi, der har anklaget ægteparrets to tidligere assistenter, de italienske søstre Elisabetta og Francesca Grillo for at have brugt næsten tre millioner kroner af familiens penge.

Se også: Hævder kendis-kok gav datter narkotika



Se også: Kendis-kok udråbt som misbruger i retssag

Her ankommer Nigella Lawson i dag til retten i London.(Foto: AP)
Her ankommer Nigella Lawson i dag til retten i London.(Foto: AP)

Da Nigella Lawson her i eftermiddags blev krydsforhørt i retten af Grillo-søstrenes forsvarsadvokat, forklarede den britiske kendis-kok ifølge den britiske avis Mirrors live-dækning af sagen, at hun aldrig har været afhængig af hårde stoffer, men at hun har taget kokain syv gange og indimellem røget lidt pot.

Tog kokain med sin kræftsyge eksmand
- Jeg har taget kokain, da jeg før mit ægteskab med Charles Saatchi var gift med John Diamond, der var dødeligt syg af kræft.

- Min daværende mand blev introduceret til kokain af en ven, der mente at kokain var godt til at lindre smerterne ved kræftsygdommen. Og jeg tog dengang ved seks lejligheder kokain sammen med min mand, forklarede Nigella Lawson og tilføjede.

- Jeg har også en enkelt gang taget kokain i 2010 under ægteskabet med Charles Saatchi i juli 2010. Jeg havde en meget vanskelig tid og følte mig udsat for emotionel terror fra min mand. Kokainens virkning skræmte mig virkelig meget og jeg opsøgte en læge, lød det fra Nigella, der også indrømmede, at hun indimellem havde røget pot.

Se også: Steddatter om nyskilt kendis-kok: Hun er koldhjertet

Pot hjalp mig til at udholde mit ægteskab
- Jeg må med skam indrømme, at jeg også har røget pot. Det begyndte i det sidste år af mit ægteskab med Charles Saatchi. Jeg gjorde en utålelig situaion lidt mere tålelig, og jeg ved godt at at pot-rygningen var en 'falsk ven', og at det ikke var en god ide, sagde Nigella Lawson og tilføjede:

- Men jeg kan sige, at siden jeg med skilsmissen blev befriet fra min brutale ægtemand, har jeg hverken røget pot eller taget andre stoffer.

Hele fire gange tog Charles Saatchi kvælertag på konen, Nigella Lawson. (Foto: John Gordon/Scanpix Denmark) Kendte Se alle billederne: Her tager manden kvælertag på Nigella

Det berømte billede, der gik verden rundt. Rigmanden Charles Saatchi tager kvælertag på sin kone, kendis-kokken Nigella Lawson under et besøg på en restaurant.(Foto: John Gordon)
Det berømte billede, der gik verden rundt. Rigmanden Charles Saatchi tager kvælertag på sin kone, kendis-kokken Nigella Lawson under et besøg på en restaurant.(Foto: John Gordon)

Nigellas version af kvæler-episoden
Under den celebre retssag, som i hele Storbritannien bliver fulgt med enorm interesse, kom Nigella Lawson egen forklaring på kvæler-episoden på restaurant Scott i London også frem.

- Charles Saatchi fortalte efterfølgende gud og hvermand, at han havde taget kokain ud af min næse. Men det der i virkeligheden skete var, at nogen gik forbi restauranten med en lille sød baby i en barnevogn. Og jeg sagde så til min mand, at jeg glædede mig til at få børnebørn.

- Min mand greb mig derefter i struben og sagde: Jeg er den eneste person du skal koncentrere dig om. Jeg er den eneste person, der skal give dig glæde, forklarede Nigella Lawson om den meget omtalte kvæler-episode.

Se også: Kokke-kvæleren dater kendis-stylist

Den 70-årige Charles Saatchi blev skilt fra sin kone NIgella Lawson efter kvælertags-sagen tidligere på året.(Foto: AP)
Den 70-årige Charles Saatchi blev skilt fra sin kone NIgella Lawson efter kvælertags-sagen tidligere på året.(Foto: AP)

1 af 3 De italienske søstre Elisabetta og Francesca Grillo ankommer til retten, hvor de er tiltalt for at have bedraget Charles Saatchi for ca. tre millioner kroner.(Foto: AP)
2 af 3 De italienske søstre var assistenter for Nigella Lawson.(Foto: AP)
3 af 3 Kendis-kokken Nigella Lawson forklarede i retten, at hun havde taget kokain sammenlagt syv gange, og at hun indimellem havde røget pot.(Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer