Mick Jaggers døtre i reklame for British Airways

I en reklame for British Airways Club World Ying-Yang flade sengesæder er Mick Jaggers to døtre Georgia May og Lizzie glimrende reklamesøjler

Rocklegenden Mick Jagger har gode gener. Her reklamerer hans to smukke døtre Georgia May og Lizzie for British Airways.(Foto: Polfoto)
Rocklegenden Mick Jagger har gode gener. Her reklamerer hans to smukke døtre Georgia May og Lizzie for British Airways.(Foto: Polfoto)

Med Lizzie, 29 år, i en rød kjole, og Georgia May, 21 år, i en blå kjole, gør de god reklame.

Mick Jagger og Jerry Halls to nydelige døtre, der har to brødre og et væld af forskellige halvbrødre og -søskende, ser afslappede ud, som de ligger der. På ryggen, med hænderne under hovedet.

Se også: Jaggers datter ville ikke være berømt

Den røde læbestift er faktisk det eneste - okay, og så lige den lyse hud - de har tilfælles. Øverst er det Lizzie og nederst Georgia May.

Fotoshootet blev lavet for at markere, at British Airways flyver direkte til Seoul i Sydkorea.

Og hvis man kigger nøje efter, så laver de to labre duller jo faktisk Ying-Yang figuren for os. Ying. Yang. Genialt.

Se også: Jagger-datter topløs i 'krigsmaling'

 

Bryan Ferry
Nå, Lizzie blev for nylig set med sin mor, Jerry Hall, ved sin fars, Mick Jaggers, hus, hvor de skulle deltage i en julefest.

Mick Jagger og Jerry Hall mødtes faktisk i 1976 og indledte et forhold - som det dog tog noget tid med at få gjort offentligt, da Jagger først skulle skilles. Og Hall skulle gøre det forbi med musikeren Bryan Ferry.

Se også: Jagger-datter fuld af rock og mode

 

2. marts 1984 fik parret Lizzie, der faktisk hedder Elizabeth Scarlett Jagger, og 12. januar 1992 kom så den anden datter, Georgia May Ayeesha Jagger. De to herlige døtre, som vi har brugt tid og plads på her.

I 1990 blev de uofficielt gift ved en balinesisk ceremoni, og i 1999 gik de så fra hinanden igen.

På trods af det, ser de nu ud til at ha' det godt med hinanden, da den tidligere supermodel ankom til rockmusikerens hus bærende på en bunke gaver.

0 kommentarer
Vis kommentarer