Kedeligt, Klum! Slut med at gå rundt i undertøj

Supermodellen har gået sin sidste tur ned ad catwalken i trusser

Heidi Klum på catwalken for Victoria's Secret. (Foto: AP)
Heidi Klum på catwalken for Victoria's Secret. (Foto: AP)

Det er en sorgens dag for mange mænd. Den tyskfødte supermodel Heidi Klum har besluttet sig for at lægge karrieren som undertøjsmodel på hylden.

Den 40-årige skønhed, der har slået sig ned i USA, siger, at hun ikke længere følger sig godt tilpas på catwalken iført en lille tusse og bh.

Se også: Heidi elsker at vise sine bryster frem

- Jeg vil ikke længere gå ned ad catwalken i undertøj. Jeg tror, at det vil få mig til at føle mig dårligt tilpas, siger hun til Access Hollywood.

 

Helt færdig som letpåklædt model forsikrer 40-årige Heidi Klum dog at hun ikke er.

- Jeg vil stadig gerne lave billeder til magasinforsider og reklamer, siger hun.

Se også: Topløs Heidi Klum: Farvel paradis

Heidi Klum, der er mor til fire børn, fastholder, at hun ikke har noget imod at blive ældre.

- Jeg siger ikke, at jeg elsker det. Men det sker bare, ik’. Vi får bare rynker, når vi smiler, siger modellen, der ikke kunne drømme om at lægge sig under kniven og få fikset sit ansigt.

- Jeg har aldrig fået lavet noget. Jeg har været for bange, for at være ærlig. Jeg er bange for pludselig at ændre mig for meget, siger Klum, der frygter ikke at ville kunne kende sig selv i spejlet, hvis hun blev strammet op af en plastikkirurg.

Se også: Kan du genkende denne sexede supermodel?

Tilbage i 2012 blev Heidi Klum skilt fra sangeren Seal og danner nu par med sin tidligere bodyguard Martin Kristen.

0 kommentarer
Vis kommentarer