Ærlige Britney: Se her hvad hun fortryder

Der er kun én ting, Britney Spears fortryder efter de mange år i rampelyset. Men det er hverken matchende denim eller at have kronraget sig

Hun har gjort mange skøre ting, men der er alligevel kun én ting, Britney Spears fortryder. (Foto: AP)
Hun har gjort mange skøre ting, men der er alligevel kun én ting, Britney Spears fortryder. (Foto: AP)

Hun har vist sig offentligt i matchende denimtøj med ekskæresten Justin Timberlake, kronraget sin isse efter et voldsomt og temmelig offentligt sammenbrud, og så har hun medvirket i den hårdt udskældte film 'Crossroads'.

Men ingen af de ting er tilsyneladende på listen over ting, sangerinden Britney Spears ville ønske, hun kunne gøre om.

Se også: Pivfræk Britney indtager spillebyen

Det er nemlig en helt anden ting, der dukker frem i hendes hukommelse, når hun bliver spurgt, om der er noget, hun fortryder fra sine 20 år i rampelyset.

Kunne Britney Spears skrue tiden tilbage, ville hun have sagt nej til at medvirke i realityshowet 'Britney and Kevin: Chaotic', som hun var med i sammen med ekskæresten Kevin Federline tilbage i 2005.

Se også: Britney Spears på katastrofekurs

Serien, der blev sendt i fem afsnit, blev høvlet ned af kritikere, og tabte 1,6 millioner seere i den korte tid, den blev sendt.

- Jeg ville aldrig gøre sådan noget igen, siger hun ifølge E Online.

Se også: Britney: Smølfine er helt færdig

- Det var virkelig slemt. Og det er nok det værste, jeg har gjort i min karriere, siger hun.

Sangerinden er lige nu aktuel med albummet 'Britney Jean', der udkom den 3. december.

Se også: Britney Spears søger dobbeltgænger

0 kommentarer
Vis kommentarer