Kokain-kok nægter Oprah-rygte

Nigella Lawson har ikke sagt ja til at fortælle om kvælertaget, kokainen og den kontroversielle retssag til Oprah Winfrey

Nigella Lawson afviser, at hun vil græde ud hos Oprah. Foto. AP
Nigella Lawson afviser, at hun vil græde ud hos Oprah. Foto. AP

Kendis-kokken Nigella Lawson har skabt overskrifter i medierne, hvor hun har været genstand for stor opmærksomhed, siden en fotograf fangede et billede af hende og ægtemanden Charles Saatchi, der tog kvælertag på hende.

Smukke Nigella Lawson var som forstenet, da hun kom til retsmødet fredag i sidste uge, hvor hun igen skulle ristes i vidneskranken. (Foto: AP) flash Det kokser for kendis-kokken

Det blev nemlig startskuddet til en lynskilsmisse, og lige nu er hun i retten, hvor hendes tidligere assistenter er tiltalt for fusk med hendes økonomiske midler.

Undervejs er det kommet frem, at Nigella Lawson flere gange har taget kokain, og det har i den grad påvirket hendes rygte. Men det har hun, ifølge en medarbejder, ikke tænkt sig at rette op på ved at tage imod talkshow-værten Oprah Winfreys tilbud om at fortælle sin side af historien på tv.

Se også: Kendis-kok: Jeg har taget kokain syv gange

I retten onsdag lød det ellers fra assistenternes forsvarer, Karina Arden, at Nigella Lawson havde sagt ja til en eksklusiv aftale med Oprah Winfrey, der skulle interviewe hende i januar, men det benægter Anzelle Wasserman, der arbejder for kokken.

- Det er ikke korrekt, siger hun.

Se også: Kendis-kok udråbt som misbruger i retssag

Talkshowdronningen Oprah Winfrey er ellers kendt for at agere skriftestol for kendisser. Det var her, sangerinden Whitney Houston i sin tid bekendte sit stofmisbrug, og her, tv-værtinden Ellen DeGeneres offentligt fortalte, at hun er lesbisk.

0 kommentarer
Vis kommentarer