Trier-stjernes søster begravet

Charlotte Gainsbourg måtte torsdag tage en sidste afsked med sin 46-årige søster

Charlotte Gainsbourg havde sin datter Alice med til sin søster begravelse. (Foto: Polfoto)
Charlotte Gainsbourg havde sin datter Alice med til sin søster begravelse. (Foto: Polfoto)

Den 25. december er hun aktuel i de danske biografer i sit livs hidtil største rolle som nymfomanen Joe i Lars von Triers storfilm ’Nymphomaniac’, men rent privat er Charlotte Gainsbourg ramt af en stor sorg.

Se også: Fem stjerner til Triers sexfilm: Stærk og grænseoverskridende

I sidste uge døde den 42-årige skuespillers søster, da hun på tragiske vis styrtede ned fra en balkon i Paris.

Se også: Gainsbourg i sorg: Søsteren faldt i døden fra fjerde sal

I går var familien samlet for at tage en sidste afsked med Kate Barry ved en ceremoni i Saint-Roch kirken i Paris.

Kate Barry var datter af den britiske skuespiller og sangerinde Jane Birkin og den legendariske komponist John Barry, der før sin død nåede at lave soundtracks til 11 James Bond-film, heriblandt klassikere som 'Goldfinger' og 'Diamonds are Forever'. Kate Barrys mor Jane Birkin og hendes far John Barry blev dog skilt lige efter, at hun blev født, så hun voksede op sammen med sin mor og hendes nye kæreste, den franske sanger Serge Gainsbourg, der sammen fik datteren Charlotte Gainsbourg, der blev Kate Barrys lillesøster.

Muligt selvmord
Barry var en respekteret modefotograf og har arbejdet for både Vogue og The Sunday Times Magazine. Hun var særligt kendt for at tage intime billeder af kendisser - og har blandt andet lavet coverfotoet til den tidligere præsidentfrue Carla Brunis debutalbum ’Quelqu'un m'a dit’. Derfor deltog en dybt berørt Bruni i begravelsen.



Carla Bruni var dybt berørt af det tragiske dødsfald. (Foto: AP)
Carla Bruni var dybt berørt af det tragiske dødsfald. (Foto: AP)


Ifølge den engelske avis Standard blev der fundet antidepressive præparater i Kate Barrys lejlighed i forbindelse med dødsfaldet, der efterforskes som et muligt selvmord.

0 kommentarer
Vis kommentarer