Hollywood-stjerne dropper erstatningskrav

Skuespilleren Tom Cruise opgiver erstatningskrav på kvart milliard kroner mod tysk medieselskab

Tom Cruise var rasende, da tyske medier skrev, han havde 'opgivet' sin datter fra ægteskabet med Katie Holmes. (Foto: Donald Traill)
Tom Cruise var rasende, da tyske medier skrev, han havde 'opgivet' sin datter fra ægteskabet med Katie Holmes. (Foto: Donald Traill)

Skuespilleren Tom Cruise dropper et krav på cirka 250 millioner kroner mod en tysk medievirksomhed.

Cruise, en af de bedst betalte personer i filmverdenen, var utilfreds med den måde, hvorpå aviserne skildrede hans forhold til sin datter, Suri, efter skilsmissen fra Katie Holmes.

Betaler hver sit
Cruise er blevet enig med Bauer Publishing Company om at opgive sine finansielle krav. Det viser dokumenter fra en byret i Los Angeles. Parterne betaler deres egne udgifter til advokater.

Baggrunden for tvisten er, at nogle af medievirksomhedens aviser skrev, at Tom Cruise havde 'opgivet' sin datter efter skilsmissen fra Katie Holmes.

Se også: Cruise sagsøger medier for 276 mio

Dokumenterne afslører ikke noget om, hvorvidt virksomheden har indvilliget i betale Cruise et beløb.

Fuldkommen afskyeligt
Aviserne skrev efter skilsmissen i 2012, at Cruise prioriterede Scientology-bevægelsen højere end sin datter.

- Det er fuldkommen afskyeligt, var hans kommentar til påstanden.

Cruise er sammen med skuespilleren John Travolta blandt Scientologys mest profilerede medlemmer.

Katie Holmes var også tilhænger af bevægelsen i de seks år, hun var gift med Cruise, men forlod den efter skilsmissen.

Religionen, der er grundlagt af science fiction-forfatteren L Ron Hubbard, er blevet kritiseret for at være en kult og for at chikanere tidligere medlemmer.

Se også: Tom Cruise scorer svensk blondine

0 kommentarer
Vis kommentarer