Komiker i chok over boybands talenter

Medlemmerne af boybandet One Direction slog benene væk under den erfarne Will Ferrell, da de indtog scenen sammen med ham for nylig

'One Direction' har overrasket Will Ferrell positivt. (Foto: Todd Williamson/AP)
'One Direction' har overrasket Will Ferrell positivt. (Foto: Todd Williamson/AP)

Medlemmerne af boybandet One Direction kan synge. Overrasket? Eller måske lige frem chokeret?

Se også: TV: Falsk tv-vært tog pis på lokalnyhederne

Det var komiker og skuespiller Will Ferrell, som sammen med kollegaen Paul Rudd for nylig fik selskab på scenen af Harry Styles, Niall Horan, Zayn Mali, Louis Tomlinson og Liam Payne fra boybandet One Direction, da de to gæstede tv-programmet Saturday Night Live.

- Det var fantastisk at være der sammen med Paul Rudd, som var vært, og så fik vi lov til at optræde sammen med One Direction, siger han om tv-indslaget, hvor bandet gik på scenen for at synge sangen 'Afternoon Delight' sammen med de to 'Anchorman'-stjerner.



- Jeg var faktisk lidt chokeret. De er jo gode sangere. Og så var de helt nede på jorden og utroligt søde, siger den 46-årige skuespiller om de fem unge boybandmedlemmer. (Foto: AP)
- Jeg var faktisk lidt chokeret. De er jo gode sangere. Og så var de helt nede på jorden og utroligt søde, siger den 46-årige skuespiller om de fem unge boybandmedlemmer. (Foto: AP)


Ferrell har tidligere refereret til sig selv som en 46-årig version af boybandet, fordi de, ifølge Ferrells bedste overbevisning, begge evner at vække hysteri blandt teenagere.

- Jeg er dem alle fem samlet i én midaldrende mand, udtalte komikeren ifølge Female First.

Se også: Komiker: Jeg er lige så populær som One Direction

Will Ferrell og kollegaen Paul Rudd er lige nu aktuelle i opfølgeren til hitkomedien 'Anchorman', 'Anchorman 2: The Legend Continues'. Filmen har dansk premiere 30. januar.

0 kommentarer
Vis kommentarer