Hollywood-sild: Jeg har ingen hæmninger

Den smækre Hollywood-sild Dakota Johnson blotter sig gerne for kameraerne, når 'Fifty Shades of Grey' skal fanges på film

Dakota Johnson - med på den værste. (AP Photo)
Dakota Johnson - med på den værste. (AP Photo)

Der bliver hedt i biografsæderne og på det hvide lærred, når bondage og seksuel dominans får frit spil i en kommende filmatisering af den erotiske roman 'Fifty Shades of Grey'. Filmens kvindelige hovedrolle, Dakota Johnson, har ingen hæmninger, afslører hun til Elle Magazine.

- Der er ikke noget, jeg har nogen problemer med at gøre. Hemmeligheden er, at jeg ikke har nogen skam livet, siger Dakota Johnson til magasinet.

Se også: Popbabe får rolle i erotisk film



Se også: Hovedperson dropper Fifty Shades-film



Se også: Stjerne i '50 shades of grey': Sexscener bliver nemme

Det er imidlertid ikke sexscenerne, der fylder mest for den frivolske skuespiller, når hun skal portrættere en kvinde, der lader sig dominere i soveværelset. For Dakota Johnson er det dynamikken mellem karaktererne, der er vigtigst.

Kendt skuespiller-mor
- Da jeg selv læste bogen, blev jeg mest interesseret i, hvordan karaktererne nedbryder hinanden psykisk end selve sexscenerne. Jeg tror, der er en del af enhver kvinde, der gerne vil være netop det, der kan nedbryde en mand, siger hun.

Den hæmningsløse skuespillerinde, der altså skal spille den kvindelige hovedrolle Anastasia Steel i filmatisering af første bind i den erotiske trilogi, er muligvis bedst kendt som datter af Hollywood-skuespiller Melanie Griffith.

Filmatiseringen af EL James' roman 'Fifty Shades of Grey' forventes at få premiere i USA til Valentines dag i februar 2015.

0 kommentarer
Vis kommentarer