Stjerneforfatter efterforskede Palme-mordet

Stieg Larsson hjalp politiet på sporet af flere centrale forbindelser i Palme-efterforskningen, viser hidtil hemmeligholdt arkiv

Succesforfatteren, Stieg Larsson, efterforskede Palme-mordet frem til sin død i 2004. (Foto: AP)
Succesforfatteren, Stieg Larsson, efterforskede Palme-mordet frem til sin død i 2004. (Foto: AP)

På fredag er det 28 år siden, at den svenske statsminister, Olof Palme, blev dræbt af skud i Stockholm.

Efter at den kriminelle Christer Pettersson først blev anholdt og dømt for mordet i byretten, men senere frikendt i landsretten, står det uopklarede mord stadig hen som et nationalt traume i Sverige.

Nu viser det sig, at succesforfatteren, Stieg Larsson, som står bag Millenium-triologien om Lisbeth Salander, helt op til sin død havde fingrene dybt nede i drabsefterforskningen.

Det afslører Svenska Dagbladet tirsdag.

Svenska Dagbladet har fået indblik i forfatterens personlige arkiv, som afslører en række spor, som forfatteren delte med det svenske politi.

Se også: Politiet har fået 100 tips i Palme-sagen

På sporet af lejesoldat
- Palmemordet lå ekstremt højt på Stiegs dagsorden. Drabet var en katastrofe for svensk politik, siger Eva Gabrielsson, Stieg Larssons livsledsager, til Svenska Dagbladet.

Allerede i 1987 - året efter drabet - kom Stieg Larsson via sine kontakter på det britiske tidsskrift Searchlight på sporet af Bertil Wedin - en svensk agent, som var mistænkt for at arbejde som lejesoldat for Sydafrika.

Han satte politiet på sporet af Bertil Wedin og forbindelsen til den sydafrikanske sikkerhedstjeneste.

Blev aldrig afhørt
Wedin blev efterfølgende af flere mistænkt i Palme-sagen og var i 1990'erne et spor, politiet efterforskede ihærdigt.

Det er dog aldrig i løbet af de seneste 28 år lykkedes efterforskningsgruppen at få manden afhørt - endsige i tale - udover en kort telefonsamtale. I dag anses Bertil Wedin ikke for at være manden bag det uopklarede mord.

Svenska Dagbladat har interviewet den i dag 73-årige svensker, som nægter enhver indblanding i drabet på Olof Palme:

- Jeg kunne jo ikke ret godt lide Olof Palme, men jeg hadede ham ikke. Jeg har intet at tabe ved, at sandheden kommer ud, da jeg heldigvis ikke var morderen og ikke har noget med det at gøre overhovedet, siger manden, som sammen med den sydafrikanske spion, Craig Williamson, i 1996 blev udråbt som involverede i Palme-mordet, til Svenska Dagbladet.

Se også: Dansk forfatter: Her er Palmes morder

Viceanklager Kerstin Skarp, som leder drabsefterforskningen og har arbejdet med mordgåden siden 1997, vil ikke over for Svenska Dagbladet forklare, hvorfor Wedin aldrig er blevet afhørt, men siger:

- Jeg vil ikke gå ind i de enkelte spor i undersøgelsen. Men Bertil Wedin er ikke et af de spor, vi arbejder meget aktivt med lige nu.

Se også: "Jeg ved, hvem der myrdede Palme" "Jeg ved, hvem der myrdede Palme"

Palmes veninde dræbt af bombe
- Flere kilder hævder, at Wedin hovedsageligt havde arbejdet for Sydafrikas hemmelige politi siden 1970'erne, og at han sandsynligvis var manden bag drabet på Ruth First, skrev Larsson blandt andet i sine personlige efterforskningsnotater.

Ruth First var aktivist og kæmpede mod apartheid og personlig ven med Olof Palme. Hun blev dræbt af en bombe i Sydafrika 1982.

Bertil Wedin afviser også attentatet mod Olof Palmes veninde:

- Brevbomben har jeg naturligvis hørt tale om, men den var helt ukendt for mig. Og jeg synes, det er en forfærdelig historie, siger Wedin, som fnyser over Stieg Larssons beskyldninger mod ham.

Politiprofessor Leif GW Persson er skeptisk overfor værdien af oplysningerne fra Stieg Larssons arkiv:

- Det opklarer ikke Palme-mordet, siger han til den svenske avis Expressen.

Se også: Nyt vidne: Politimand bad mig skyde Palme

1 af 2 Palme blev skudt efter en biograftur med sin kone 28. februar 1986 på Sveavägan i Stockholm. 28 år efter er mordet stadig uopklaret. (Foto: AP)
2 af 2 Succesforfatteren, Stieg Larsson, efterforskede Palme-mordet frem til sin død i 2004. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere