Nøgen Scarlett var usikker på sig selv

Den amerikanske skuespiller Scarlett Johansson er måske nok en af verdens smukkeste kvinder, men hun var stadig usikker på nøgenhed

Scarlett Johansson har været usikker på sin egen krop (Foto: AP).
Scarlett Johansson har været usikker på sin egen krop (Foto: AP).

At mennesket over en bred kam er et blufærdigt væsen, må den amerikanske skuespillerinde Scarlett Johansson være et levende bevis på.

For trods det at hun utallige gange er blevet kaldt en af verdens smukkeste og mest sexede kvinder, var hun stadig usikker på sin egen krop under de mere afklædte dele af optagelserne til hendes kommende film 'Under the Skin'.

Det afslørede hun ifølge ABC News for nylig til reportere under et pressemøde i New York.

- Du kigger på nøgenheden og går ud fra, at det bliver et skærmbillede hos en eller anden, sagde hun.

- Du bliver på en måde nødt til at veje værdien af den risiko, du tager - er det her umotiveret? Er det et forfængelighedsprojekt, eller er det her en vigtig del af den her karakters rejse mod selvopdagelse. Jeg er ikke en provokerende person. Det er ikke fordi, jeg lever for at blive fotograferet splitterragende eller noget i den retning, fortsatte skuespillerinden med de danske aner.

Se også: Sexede Scarlett: Mor ville holde mig fra Hollywood

Selvbevidstheden var en udfordring
Netop hendes manglende lyst til at provokere var en tilgang, der gjorde hende i tvivl under nøgenoptagelserne.

- Det gjorde mig virkelig opmærksom, når jeg optog de scener. Alle de domme og alle de ting, vi lægger på os selv. Hvor selvbevidst du kan være i forhold til dit udseende, din egen forfængelighed. Det var virkelig udfordrende, sagde hun.

Den 29-årige skuespillerinde, der er forlovet med franskmanden Romain Dauriac, er ikke garanteret en dansk biografpremiere med filmen "Under the Skin". Til gengæld kan hun for tiden opleves i superheltebraget "Captain America: The Winter Soldier", der havde dansk biografpremiere 27. marts.

0 kommentarer
Vis kommentarer