En af Hollywoods første stjerner er død

Den amerikanske skuespiller Mickey Rooney er død. Han blev 93 år

Entertainer Mickey Rooneys karriere varede mere end 80 år. (Foto: AP)
Entertainer Mickey Rooneys karriere varede mere end 80 år. (Foto: AP)

Den amerikanske skuespiller Mickey Rooney er død. Han blev 93 år. Det skriver flere amerikanske medier.

Hans karriere strakte sig over mere end 80 år. Rooney, der kom til verden i New York-bydelen Brooklyn i 1920, begyndte allerede at optræde som 13-årig.

Side blev han en af de største stjerner i Hollywood, blandt andet i adskillige film med Judy Garland.

Rooney var i sin karriere nomineret til fire Oscars.

Men på trods af sin store succes på lærredet, blev Hollywood-stjernen erklæret konkurs i 1960'erne. Det skyldtes hans ekstravagante livsstil og hustrubidrag til sine mange ekskoner. I alt blev Rooney gift otte gange.

Rooney havde været syg i længere tid. Han deltog tydelig svækket, men i højt humør i Oscar-festen i begyndelsen af marts, hvor mange af nutidens store stjerner havde travlt med at blive fotograferet sammen med ham.

Kendissiden TMZ skriver uden kildeangivelse, at skuespilleren døde af naturlige årsager i sit hjem.



Mickey Rooney var en overgang gift med Hollywood-starletten Ava Gardner. (Foto: AP)
Mickey Rooney var en overgang gift med Hollywood-starletten Ava Gardner. (Foto: AP)


0 kommentarer
Vis kommentarer