Peaches kunne aldrig glemme sin mor, der døde af narko

Det sidste billede Peaches Geldof lagde ud på sin instagram var et billede af sig selv som baby og sin mor Paula Yates, der døde af en overdosis i 2000

Det sidste billede, som Peaches lagde ud på de sociale medier, er det her billede af Peaches som baby og hendes mor Paula Yates.(Foto: Instagram)
Det sidste billede, som Peaches lagde ud på de sociale medier, er det her billede af Peaches som baby og hendes mor Paula Yates.(Foto: Instagram)

Den britiske tv-værtinde, model og kendis-datter af selveste Bob Geldof, den 25-årige Peaches Gelfof er fundet død.

Politet fortæller ifølge BBC, at de blev kaldt til en adresse, hvor man var nervøs for en kvindes fysiske tilstand mandag eftermiddag. Kvinden, der ifølge BBC var Peaches Geldof, blev erklæret død af de tilkaldte ambulancefolk.

- På dette tidspunkt bliver dødsfaldet betragtet som uforklarligt og meget pludseligt, lyder det fra politiet i Kent.

Hvordan Peaches Geldof egentlig døde er indtil videre et mysterium. Men en ting er sikkert. Hun savnede sin egen mor Paula Yates, der døde af en overdosis i år 2000.

Se også: Peaches Geldof er fundet død

Den unge 25-årige tv-værtinde og britiske model Peaches Gelfof, der blev fundt død her i eftermiddags i en lejlighed uden for London, glemte aldrig sin mor Paula Yates tragiske død ved en overdosis i år 2000. Paula Yates var holdt op med at komme sammen med Peaches far Bob Geldof og havde startet et nyt forhold til rocksangeren Michael Hutchence, der døde i 1997. Paula Yates døde kun tre år efter.

Se også: Bob Geldof: Jeg er i dyb sorg og smerte

Det sidste billede, som Peaches Geldof lagde ud på sin instagramprofil, var da også et billede af sig selv som baby sammen med sin mor Paula Yates, og i forbindelse med billedet skrev Peaches kort og godt: Mor og mig.

For kun to år siden fortalte Peaches Geldof til magasinet Elle, at hun aldrig rigtigt var kommet sig efter moderes død.

- Jeg husker tydeligt den dag min mor døde. Og det er stadig hårdt at tale om det. Jeg fortrængte fuldstændigt min mors død dengang. Jeg gik i skole dagen efter, fordi min fars mentalitet var, at vi skulle forholde os rolige og forsøge at komme videre med vores liv, forklarede Peaches til Elle og tilføjede:

- Så alle vi børn gik bare i skole og lod som om der ikke var sket noget. Men der var altså sket noget. Vores mor var død. Og jeg sørgede ikke over det. Jeg græd ikke ved hendes begravelse. Jeg kunne ikke udtrykke noget, fordi jeg var helt stum af smerte. Jeg begyndte først at sørge rigtigt over min mors død, da jeg var 16 år gammel, fortalte Peaches Geldof for to år siden.



0 kommentarer
Vis kommentarer