Engelske kendisser i sorg over Peaches død

De sociale medier er oversvømmet med kondolencer fra britiske kendisser, der ønsker at vise medfølelse i forbindelse med Peaches Geldofs død

Peaches Geldof får mindeord med på vejen af et hav af britiske kendisser, der viser deres medfølelse på twitter.(Foto: All Over Press)
Peaches Geldof får mindeord med på vejen af et hav af britiske kendisser, der viser deres medfølelse på twitter.(Foto: All Over Press)

Den berømte CNN-journalist Piers Morgan retweetede straks Peaches eget sidste billede, som hun havde lagt ud på sin instagramprofil af sig selv som baby og sin mor Paula Yates. Og han lagde også Bob Geldofs rørende afskedsord til sin datter ud på sin twitter.

Se også: Bob Geldof: Jeg er i dyb sorg og smerte



Se også: Peaches Geldof er fundet død



Se også: Peaches kunne aldrig glemme sin mor, der døde af narko



Her er politiet og ambulancefolk ankommet til huset i Kent, hvor Peaches Geldof blev fundet død.(Foto: AP)
Her er politiet og ambulancefolk ankommet til huset i Kent, hvor Peaches Geldof blev fundet død.(Foto: AP)


I løbet af sekunder blev twitter simpelthen oversvømmet med mindeord og kondolencer fra både britiske kendisser og ganske almindelige mennesker, der holdt meget af den 25-årige mor til to, der døde alt for tidligt.

Den britiske sangerinde Lily Allen skrev på sin twitter om Peaches Geldof:

- Mine tanker er hos familien Geldof i denne forfærdelig tid. Jeg håber, at de får lov til at sørge i fred. Peaches, hvil i fred du fantastiske pige.

Jessica Wright kendt fra reality-tv-serien Towie skrev: Oh min Gud Peaches Geldof. Det er så sørgeligt og så forfærdeligt.



Bob Geldof med sin nu afdøde datter Peaches.(Foto: All Over Press)
Bob Geldof med sin nu afdøde datter Peaches.(Foto: All Over Press)


Fodboldfruen Coleen Rooney skrev også på twitter: Jeg kan næsten ikke tro, hvad jeg lige har hørt. RIP Peaches Geldof. Hvilken sørgelig nyhed.

Den britiske morgentv-vært Philip Schofield kom også på banen med nogle mindeord: Jeg er dybt rystet over den forfærdelige nyhed omkring Peaches død. Et forfærdeligt tab af en fantastisk kvinde.

Og fra skuespillerinden Helen Flanagan lød det: Det er hjerteskærende at høre om Peaches Geldofs død. Det er sørgeligt og chokerende. Mine tanker er hos familien.



1 af 3 Her er politiet og ambulancefolk ankommet til huset i Kent, hvor Peaches Geldof blev fundet død.(Foto: AP)
2 af 3 Peachers med en af sine elskede sønner.(Foto: Digital)
3 af 3 Peaches Geldof får mindeord med på vejen af et hav af britiske kendisser, der viser deres medfølelse på twitter.(Foto: All Over Press)
0 kommentarer
Vis kommentarer