Vildt! Så meget bruger Kim og Kanye på brylluppet

Det celebre par vil bruge 675.000 kroner pr. gæst

Det celebre par vil bruge 675.000 kroner per gæst (Foto: AP).
Det celebre par vil bruge 675.000 kroner per gæst (Foto: AP).

135.000.000 kroner. Så mange millioner vil Kim Kardashian og Kanye West bruge på deres gæster til det bryllup, som efter planen vil finde sted i næste måned.

Dermed vil parret spendere 675.000 kroner på hver af de 200 gæster, der er inviteret til brylluppet. Det bliver godt nok pebret at betale, men det er ikke noget problem for stjerneparret.

Kanye West og Kim Kardashian ventes at sætte ringene på hinandens fingre i Paris i næste måned, og de siges at have hyret det 199 rum store Trianon Palace til deres gæster.

De vil alle blive fløjet i privat jet til Frankrig, hvor de vil få et hotelværelse at bo i - ingen udgift er for stor for at sikre, at de har det godt.

Se også: Kanye West: Datteren tissede på ham under Vogue-covershoot

Guld og perler
En kilde har fortalt til Grazia magazine:

- Kim og Kanye ville have, at invitationerne var så overdådige som muligt. De hyrede en couture-designer til at lave guld-silke-bokse, der indeholdt et fotoalbum fra deres eventyrlige romance og en silkeinvitation med kanter lavet med rigtig guld og en lukke-anordning af naturlige perler.

- Det er det første glimt, deres venner og familie har fået af deres Paris-bryllup, så de ville have dem til at være specielle.

Se også: Kim Kardashian: Elsker at klæde datteren ud

Invitationerne, der blev afleveret i hånden, kostede ikke mindre end 5.500 kroner per styk.

Kilden tilføjede:

- Gæsterne vil blive modtaget med goodiebags indeholdende en flaske Bollinger-champagne til 2.700 kroner, for 1.100 kroner Creme de la Mer-produkter, håndlavede souvenirs med Kanyes og Kims initialer sat ind med syre i Swarovski-krystaller, flasker med dufte fra de lokale parfumerier og 1.400 kroners vouchers til behandlinger i hotellets spa.

Se også: Kim stjæler lillesøsters bikini

Tre brudekjoler
- Det kommer til at blive brylluppet, der overgår alle bryllupper, og Kim vil være sikker på, at hun og Kanye - og alle deres gæster - får en oplevelse, de aldrig glemmer.

Bruden selv har planlagt at benytte tre brudekjoler på den store dag, og det siges, at hendes spraytan indeholder rigtige diamanter og 14 karat guld, så hun glimter og gløder.

Og vi skal lige minde om, at det altså ikke længere er den 1. april, så den er god nok.

0 kommentarer
Vis kommentarer