Simon Cowell lider af en depression

'X Factor'-bossen begyndte at blive 'en smule tosset' sidste år, da hans lange arbejdsdage og livet alene kostede

- Der var tidspunkter sidste år, hvor jeg levede mit liv i to værelser, du ved, køkkenet og soveværelset, siger Simon Cowell om sin depression. (Foto: Chris Pizzello/AP)
- Der var tidspunkter sidste år, hvor jeg levede mit liv i to værelser, du ved, køkkenet og soveværelset, siger Simon Cowell om sin depression. (Foto: Chris Pizzello/AP)

Simon Cowell har indrømmet, at han lider af en depression.

Den 54-årige mediemogul - som har den otte måneder gamle søn Eric med kæresten Lauren Silverman - var ved at blive en smule tosset sidste år, da hans lange arbejdsdage og et liv alene begyndte at koste.

- Sagde en læge, at jeg var deprimeret? Yeah. Jeg mener, jeg vidste det selv, indrømmer han i et interview.

- Du kigger altid fremad efter det næste store sus fra showet, og hvis du så ikke har nogen at dele det med, eller hvis du ikke har familien omkring dig, så kan du godt blive lidt skør.

Det skete bare
Simon indrømmer, at han fortryder, at han begyndte på et forhold med Lauren, mens hun stadig var gift med hans ven, Andrew Silverman. Men han er glad for, at det fortsatte, og de har fået et barn sammen.

- Jeg fortryder den del. Men så får du selvfølgelig en baby, og du kigger på babyen og siger, 'det her er, hvad der skete ved det'.

Se også: Simon Cowell: Jeg er den fødte far

- I den her situation så kommer du ikke ud af det her på nogen ordentlig måde på grund af omstændighederne.

- Det er ikke noget, jeg er stolt af eller gerne ville have skulle ske for at såre nogen. Det skete bare.

- Du er nødt til at deale med det, og mande dig op til det. Du er nødt til at acceptere ansvaret og kritikken.

- Jeg kan kun sige, at mit råd til dig, hvis det skulle ske, så bliver du nødt til at tage dig af det én dag ad gangen, og leve op til dine forpligtelser.

Mere fokuseret
Cowells liv har ændret sig det sidste års tid, og han tror, det at have familieforpligtigelser har hjulpet på hans karriere, fordi han er mere 'fokuseret' og mindre 'mærkelig'.

- Måske fordi det sætter tingene i perspektiv at have to personer i sit liv, som man er ansvarlig for.

- Der var tidspunkter sidste år, hvor jeg levede mit liv i to værelser, du ved, køkkenet og soveværelset.

- Det er en mærkelig eksistens når du lever for dig selv. På telefonen hele aftenen, blah blah blah.

- Nu er huset fuld af mennesker, det er blevet mere et hjem end et hus.

Se også: Simon Cowell: Ny dyt med X Factor

0 kommentarer
Vis kommentarer