Engelsk avis: Peaches døde måske af frugt-diæt

Den britiske avis Daily Mail antyder, at Peaches Geldof døde af en meget streng frugt-diæt

Den britiske avis Daily Mail antyder nu, at Peaches Geldof måske døde af hjertestop, fordi hun fulgte en meget streng diæt, hvor man kun måtte indtage frugtjuice.(Foto: Anthon Unger)
Den britiske avis Daily Mail antyder nu, at Peaches Geldof måske døde af hjertestop, fordi hun fulgte en meget streng diæt, hvor man kun måtte indtage frugtjuice.(Foto: Anthon Unger)

Spekulationerne omkring Peaches Geldofs mystiske dødsfald har været utallige, men nu antyder den store britiske avis Daily Mail, at Peaches Geldof måske mistede sit liv alt for tidligt, fordi hun fulgte en meget streng frugt-diæt.

Se også: Elisa Lykke: Peaches havde voldsom lyst til at leve

I eftermiddags skrev avisen, at det allerede blev konstateret i 2011, at Peaches Geldof i perioder udelukkende levede af frugtjuice i forbindelse med en meget streng diæt, hun fulgte for at tabe sig.

Se også: Peaches var medlem af Scientology

Fare for hjertestop
Diætisten Cath Collins udtalte dengang til Daily Mail blandt andet følgende:

- Peaches løber en ganske stor risiko for såkaldt dehydrering, som kan føre til akut hjertestop. Det er det, der slår anorektikere ihjel, forklarede diætisten Cath Collins.

Se også: Ligsyn skal give svar på Peaches’ død

Politiet har ind til videre kaldt dødsfaldet for pludseligt og uforklarligt, men dog ikke mistænkeligt. Der var ikke efterladt noget afskedsbrev, og alle vidste, at Peaches elskede sin mand og sine to sønner over alt på jorden.

I morgen bliver der imidlertid kastet mere lys over sagen, når der skal foretages et ligsyn af Peaches afdøde krop, der måske kan fastslå den egentlige dødsårsag.

Se også: Peaches’ sidste interview: Jeg vil aldrig svigte mine børn

0 kommentarer
Vis kommentarer