Sheen inviterer eks-kone til bryllup

36-årige Brooke Mueller, som Charlie Sheen har tvillingerne Max og Bob med, er gæst ved brylluppet med Brett Rossi

Charlie Sheen og Brooke Mueller, da de endnu var par. (AP Photo)
Charlie Sheen og Brooke Mueller, da de endnu var par. (AP Photo)

Der bliver noget at kigge på for eks-konen Brooke Mueller, der sammen med de fem-årige tvillinger, Max og Bob, er blandt gæsterne, når Charlie Sheens gifter sig med sin 24-årige forlovede, Brett Rossi.

- De kommer fint ud af det med hinanden og er en stor, glad familie. Det er måske ukonventionelt for de fleste folk, men ikke i Charlies wacky world!, siger en kilde til RadarOnline.com.

- At have Brooke med til brylluppet vil også vise tvillingerne, at de allesammen kommer godt ud af det med hinanden.

Specielle gaver

48-årige Charlie og Brett vil gerne have, at Max og Bob får en rolle på den store dag, og de planlægger at give dem 'specielle gaver' for at hjælpe dem med at passe ind i deres nye familie.





Se også: Charlie Sheen: Stop med at kalde min kommende kone for pornostjerne!



Se også: Sheens porno-forlovede allerede gift

Brooke, der har været til afvænning for kokainmisbrug mere end 20 gange, er efter sigende helt oppe og køre over, at hendes gamle elsker gifter sig med en pornostjerne, fordi de kommer godt ud af det med hinanden.

En kilde sagde tidligere:

- Hun er så glad. Brooke har flere gange været ovre hos Charlie med Bob og Max.

Sat på hold

Charlie friede til sin kæreste under en tur til Hawaii i februar, men deres bryllup er for tiden sat på hold, fordi hun mangler at gøre skilsmissen færdig med sin første mand, Jonathan Ross.

Sheen har også den voksne datter Cassandra fra et tidligere forhold og døtrene Sam, ti år, og Lola, otte år, med sin eks-kone, Denise Richards.

0 kommentarer
Vis kommentarer