Peaches var medlem af Scientology

I de sidste år af sit liv var Peaches interesseret i Scientology og sort magi

Peaches Geldof var medlem af Scientology og flirtede også med sort magi.(Foto: Anthon Unger)
Peaches Geldof var medlem af Scientology og flirtede også med sort magi.(Foto: Anthon Unger)

Peaches Geldof, der i går eftermiddags blev fundet død i sit hjem i Kent kun 25 år gammel, var en søgende sjæl, som hele tiden forsøgte at finde meningen med livet. Hun var meget interesseret i de spirituelle sider af livet og blev allerede medlem af sekten Scientology tilbage i 2007. Og i perioder har hun også vist interesse for sort magi.

Se også: Ligsyn skal give svar på Peaches’ død



Bob Geldof er her i 2006 fotograferet med sin to døtre, Pixie til venstre i billedet og Peaches til højre.(Foto: AP)
Bob Geldof er her i 2006 fotograferet med sin to døtre, Pixie til venstre i billedet og Peaches til højre.(Foto: AP)


Peaches Geldofs interesse for Scientology blev først afsløret i 2009, da hun blev set på vej ud fra et af trossamfundet huse i Los Angeles med en bunke Scientology-bøger under armen. I et interview med den britiske tv-station ITV2 samme år afslørede hun dengang i 2009, at hun havde været medlem af Scientology i to år.

- Jeg er scientolog og har været det i et stykke tid nu. Jeg kan lige så godt være åben omkring det, sagde Peaches i interviewet og tilføjede:

- Jeg var forvirret, over hvilken vej jeg skulle tage i livet og følte, at jeg trængte til at følge en mere spirituel vej. Jeg tænkte meget over det og undersøgte mange forskellige ting.

- Så længe, at jeg ikke havde en tro, følte jeg, at jeg manglede noget i livet. Alt handler om at blive en bedre person. Man må arbejde sig igennem forskelllige stadier i livet og arbejde med andre mennesker for at blive en god person. Scientology hjalp mig meget med det, og jeg har mange gode venner, der er scientologer, sagde Peaches til ITV2.

Se også: Peaches’ sidste interview: Jeg vil aldrig svigte mine børn

Det er også kommet frem, at Peaches sidste år ifølge theguardian.com var interesseret i trosretningen 'Thelema', der også er kendt under navnet OTO, en religion, der er baseret på sort magi. Peaches Geldof har ifølge avisen The Guardian fået tatoveret en hjerteformet OTO-tatovering, og hun lagde også et billede af en af OTO-kultens bøger ud på sin instagramprofil til sine 148.000 følgere med disse ord som ledsagelse til billedet: "#93 #Thelema #o.t.o for all my fellow Thelemites on instagram!"

1989: En nyfødt Peaches på skødet af sin mor, Paula Yates. I baggrunden storesøster Fifi Trixibelle og far Bob. (Foto: CAMERA PRESS/M. Anderson/ All Over Press) Tæt på Her er Peaches Geldofs liv i billeder



Bob Geldof med sine døtre Pixie (tv.) og nu afdøde Peaches (th.). (Foto: AP) Tæt på Geldof-familiens mange tragedier



Den gravide Peaches ses her med sin ægtemand Tom Cohen og parrets ældste søn Astala. Peaches fødte også senere sønnen Phaedra.(Foto: All Over Press)
Den gravide Peaches ses her med sin ægtemand Tom Cohen og parrets ældste søn Astala. Peaches fødte også senere sønnen Phaedra.(Foto: All Over Press)


0 kommentarer
Vis kommentarer