Skandalestjerne: Jeg tabte et barn

Skuespilleren Lindsay Lohan fik en ufrivillig abort midt under optagelserne til hendes reality-serie.

Lindsay Lohan afslører nu, at hun fik en ufrivillig abort midt under optagelserne til hendes reality-tv-serie.(Foto: All Over Press)
Lindsay Lohan afslører nu, at hun fik en ufrivillig abort midt under optagelserne til hendes reality-tv-serie.(Foto: All Over Press)

Spritkørsel, sexlister og fængselsdomme.

Der er ikke den skandale, som skuespillerinden Lindsay Lohan ikke har været ramt af. Nu kommer den tidligere barnestjerne med endnu en chokerende nyhed.

Se også: Lohan indrømmer: Jeg har knaldet Timberlake og Efron

Den trængte skuespillerinde tabte et barn midt under indspilningen til sin reality-serie, som bliver vist på Oprah Winfreys tv-kanal, OWN. Det afslørede Lohan ifølge E! Online under den to timer lange sæsonfinale.

- Ingen ved det, men jeg havde en ufrivillig abort i de to uger, hvor jeg tog fri fra programmet. Det er en lang historie. Psykisk er det virkelig en hård omgang, sagde skuespillerinden under finaleshowet.

Se også: Lindsay Lohan faldt i igen





"Mean Girls"-stjernen kom ikke videre ind på, hvem der var far til barnet, men tilføjede dog, at det var umuligt for hende at filme, fordi hun "ikke kunne bevæge sig".

Lohan fortalte samtidig om, hvordan det har været at følge sig selv i tv-serien, der handler om hendes forsøg på at få styr på sit liv.

- Mens jeg så serien kunne jeg mærke lige præcis, hvordan jeg havde det på det pågældende tidspunkt, og jeg kan relatere til den pige, jeg så på skærmen. Det lyder lidt skørt, men jeg tænkte: Gud, hvor er det trist det her. Hvem hjælper hende? siger skuespillerinden.

Se også: Lindsays Lohans kreditkort afvist

Ifølge E! Online skal Lindsay Lohan, hvis karriere har været på nedadgående de sidste mange år, indspille en ny film til sommer.

Se også: Lindsay: Jeg føler mig som fange



Se også: Hilton fastslår: Lohan skal bøde for overfald

0 kommentarer
Vis kommentarer