Hollywood-instruktør anklaget for sexovergreb på 15-årig

Bryan Singer, der har instrueret flere af 'X-Men'-filmene, er blevet anklaget for at have misbrugt en 15-årig dreng

Instruktør Bryan Singer er anklaget for at have forgrebet sig på en 15-årig dreng. (Foto: All Over)
Instruktør Bryan Singer er anklaget for at have forgrebet sig på en 15-årig dreng. (Foto: All Over)

Hollywood-instruktøren Bryan Singer, der har instrueret flere af 'X-Men'-filmene er blevet anklaget for at have misbrugt en 15-årige dreng seksuelt.

I går blev søgsmålet indleveret til en domstol på Hawaii med den alvorlige anklage.

I papirerne står der, at instruktøren skulle have forgrebet sig på en nu 31-årige mand ved navn Michael F. Egan, der i slut-90'erne, hvor overgrebet skulle have fundet sted, var 15 år gammel. Episoden skulle første gang være sket til en fest i et hus i Californien, hvor mindreårige blev tilbudt både stoffer og alkohol for derefter at blive udnyttet seksuelt.

Det skriver the New Work Daily News.

Se også: Tom Cruise-nazifly overfløj tysk landsby

Ifølge papirerne skulle instruktøren have fortalt den unge fyr, at gruppen i huset havde magten i Hollywood, hvorefter han skulle have masturberet og udført oralsex på den 15-årige dreng.

Da Bryan Singer ifølge anklagen ville have Michael F. Egan til at udføre oralsex på sig i en swimmingpool, skulle den mindreårige dreng have sagt fra. Det resulterede ifølge søgsmålet i, at Bryan Singer tvang den 15-åriges hoved ned under vandet for at tvinge ham til oralsex. Overgrebet fortsatte efterfølgende ude af poolen, hvor instruktøren også skulle have tvunget sig til samleje med drengen.

Advokaten for det påståede offer for forbrydelsen hævder, at instruktøren, der også står bag kultfilmen 'The Usual Suspects', lovede drengen en rolle i en film, og at overgrebene fandt sted adskillige gange over en periode på et to til tre år. De to skulle også have været på Hawaii sammen flere gange.

Se også: Singer skal instruere Superman Singer skal instruere Superman

Marty Singer, der er Bryan Singers advokat, hævder, at søgsmålet er et åbenlyst forsøg på at få offentlig omtale.

- Anklagerne mod Bryan Singer er fuldstændigt uden hold i virkeligheden. Vi er meget sikre på, at Bryan vil blive renset i dette absurde og nedladende søgsmål, har Marty Singer sagt i en pressemeddelelse.

Michael F. Egan kræver 75.000 dollars - lidt over 400.000 kroner - i erstatning af instruktøren.

Se også: 29-årig fængslet for overgreb

0 kommentarer
Vis kommentarer