Slumdog Millionaire-stjerner røg tilbage i slummen

De drømte om rigdom, men lever nu i dyb fattigdom

Rubina Ali lever i det værste slum i Mumbai. Foto: All Over
Rubina Ali lever i det værste slum i Mumbai. Foto: All Over

Den 15-årige indiske skuespiller Rubina Ali spillede Latika i 'Slumdog Millionaire', og drømte om et liv ude af slummen - et liv på samfundets solside.

Se også: Slumdog-stjerne sables ned i hjemlandet



Azhar Ismal og Rubina Ali var kun 9 og 10 år gamle, da de var med i filmen. Foto: All Over
Azhar Ismal og Rubina Ali var kun 9 og 10 år gamle, da de var med i filmen. Foto: All Over




Og det hele tegnede da også strålende, da filmen i 2008 fik otte ud af de ti Oscar-Priser, den var nomineret til. Men det blev hurtigt hverdag. Alt for hurtigt. Og de små indiske skuespillere havde pludseligt ikke længere nyhedens interesse. De blev glemt, og Rubina Ali er tilbage i den slum, hvor hun blev 'opdaget', skriver Dagbladet.

Det var eksotisk med en storfilm som 'Slumdog Millionaire' - og anderledes. Derfor blev den hyldet af både publikum og anmeldere. Priserne regnede ned over filmen og de medvirkende, som i flere tilfælde var fattige slumbeboere. Pengene væltede ind til filmen, og alle regnede med, at de små skuespillere fik deres rigelige del af kagen.

Det er så ikke helt sket, og nu træder en af filmens yngste, Rubina Ali, frem og fortæller om det, der er sket hende, siden hun som ti-årig blev verdensberømt.

Se også: 'Slumdog'-pige har mistet hjem

Fra at gå på den røde løber sammen med Brad Pitt og Nicole Kidman for bare få år siden, er både hun og den jævnaldenrede kammerat, Azhar Ismal, tilbage i det liv i slummen, hvor hverdagen handler om kampen for at spise sig mæt.

- Vi vandt otte Oscar-statuetter, og jeg havde så mange drømmer om, hvad jeg ville gøre: Købe bil, og mange andre ting, men det er bare ikke sket, siger Rubina Ali til The Sun, ifølge Expressen.

Den 15-årige havde rollen som Latika, og havde håbet på et liv fyldt med berømmelse og rigdom. I dag er tilværelsen det modsatte. Hun deler værelse med otte andre familiemedlemmer og lever i dyb fattigdom.

Axharuddin og Rubina Ali kommer fra Mumbais slumkvarterer. (Foto: AP) Film - 30. okt. 2009 - kl. 08:34 Slumdog-unger dropper skolegangen

For fire år siden brændte deres hus, og hermed mistede hun alle sine ejendele foruden minderne fra Oscar-uddelingen.

Azhar Ismal tilføjer, at han ikke har et ønske om at blive i Mumbai, hvor de begge bor nu. Planen er at rejse tilbage til USA og Hollywood.

Det håber han at kunne gøre via sin fortsatte kontakt til filmens instruktør, Danny Boyle.

Se også: 'Slumdog Millionaire'-stjerne har mistet sin far

- Han kommer på besøg, hver gang han er i landet. Og hver gang siger han, at jeg skal hænge i med skolen, så jeg igen kan klare mig, for så vil han en dag komme og tage mig med væk, siger Ismal.

Totalt har filmen indtjent over 377 millioner dollar på verdensplan.



















































1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 Rubina Ali lever i det værste slum i Mumbai. Foto: All Over
0 kommentarer
Vis kommentarer