Popprinsesse hader skønhedsidealer

Beyoncé advarer mod falske værdier i ny film, der går bag om tilblivelsen af musikvideoen 'Pretty Hurts'.

Beyoncé er vred over, at kvinder presses til forløgne skønhedsidealer. Foto: AP
Beyoncé er vred over, at kvinder presses til forløgne skønhedsidealer. Foto: AP

Kvinder, der lægger sig under kniven i jagten på perfekt skønhed, bliver aldrig rigtig lykkelige. Det er budskabet i Beyoncés nyeste musikvideo.

Se også: Beyonce har medlidenhed med grimme piger

I en ny film, der går bag om tilblivelsen på videoen 'Pretty Hurts', demonstrer popdivaen, hvordan kvinder føler sig presset af samfundets uopnåelige skønhedsidealer. Det skriver Female First.

I en scene i videoen skal Beyoncé forestille at gøre sig klar til en kosmetisk operation.

- Jeg spiller, at jeg skal have en ansigtsløftning og botox-indsprøjtning, forklarer Beyoncé til magasinet og uddyber:

Se også: Beyonce i bikini: Har hun brugt photoshop?

- Det repræsenterer alt det, som kvinder gør i forsøget på at leve op til det pres, samfundet lægger på os. Det er hjerteskærende for mig bare at tænke på nogle af de ting, som unge kvinder går igennem, siger hun.

Den dramatiske video, der demonstrerer, hvor langt kvinder vil gå for at forsøge at passe ind og leve op til samfundets krav om perfekt skønhed, er inspireret af et foto af Beyoncé som barn, hvor hun er omgivet af alle de trofæer og priser, hun har vundet.

I slutningen af musikvideoen smadrer sangerinden hele udstillingen og indrømmer derved, at skønhed skal komme indefra, og at det vigtigste i verden er at være lykkelig.

Se også: Beyoncé med pivfræk musikvideo

- Sangen repræsenterer kampen for at finde frem til den ting i verden, som gør dig virkelig lykkelig, siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer