Ekstravagant bryllup: Så skørt var det

Hvis man kan tro på New York Posts beskrivelse, gik Kim Kardashian og Kanye Wests bryllup mildest talt over gevind

Kanye West og Kim Kardashian sparede ikke på noget til deres bryllup. (Foto: AP)
Kanye West og Kim Kardashian sparede ikke på noget til deres bryllup. (Foto: AP)

Et guld-toilet-tårn er bare en af de mange skøre, skøre ting, der efter sigende var en del af Kim Kardashian og Kanye Wests bryllup i weekenden - et bryllup, der har været så langt ude, at Daily Mail skriver, at det endte med at blive en farce.

Parret - der jo går under navnet Kimye - holdte en celeber bryllupsfest på Forti di Belvedere i Fiorentina, Italien, i lørdags.

I en artikel, skrevet af en anonym bryllupsinsider i New York Post, bliver det påstået, at toiletterne var det vildeste på dagen: De var simpelthen lukket inde i et stort guldtårn. Altså af rigtigt guld!

Kanye var stadig i gang med at lave ændringer en time før bryllupsfesten begyndte - han tog blandt andet en sav, og skar baren over i to. Senere holdt han en tale på 45 minutter - der må have været gæster, der var ved at falde ned ad stolen af kedsomhed...

Michelle Gotthelf, New York Posts Metropolitan Editor, tweetede artiklen og skrev: 'Man læser det og tror, at det er fiktion, men det er desværre sandt. Inside #Kimye wedding.'

Se også: Kendispar slår vild foto-rekord



Se også: Kanye giver Kim Kardashian et portræt

Jeg er midtpunkt
Kim og Kanye gik efter en vild bordplan. I stedet for små kort, gjorde de det på deres måde:

'De havde fået et hold af italienske stengravører til at indgravere navnet på hver enkelt gæst i det marmor, der var på bordet foran de individuelle siddepladser', skriver New York Post.

Avisen hævder også, at Kanye lavede en mængde ændringer få timer før brylluppet løb af stablen - blandt andet ved at fjerne 80 lamper fra dansegulvet og derefter udbryde:

- Jeg er midtpunktet ved den her fest!

I stedet for én dans - den klassiske brudevals - var der ifølge New York Post hele fem. Og den blinde operasanger Andrea Bocelli var tilmed nødt til at forlade festen umiddelbart efter sin optræden, da der ikke var afsat en stol til ham...

Og lad os så slutte af med endnu en langt ude ting, som New York Post hævder skete:

'Will Smiths søn Jaden var klædt ud i et hvidt Batman-kostume og løb rundt som en kylling, der havde fået hugget hovedet af. Det italienske Vogues chefredaktør, Franca Sozzani, blev vildt sur over, at han blev ved med at komme bagfra og kaste sin kappe over hendes hoved,' står der i den amerikanske avis.

Se også: Derfor flygtede Rob Kardashian: For tyk til bryllup



Se også: Kardashian viser bryllupsbilleder

0 kommentarer
Vis kommentarer