Rihannas badboy-eks i ny brøler

Sangeren Chris Brown er ikke længere på afvænningsklink. Han er nemlig blevet arresteret

Det amerikanske onlinemedie TMZ rapporterer, at sangeren skal ruske tremmer i mindst en måned. (Foto: Jordan Strauss/AP)
Det amerikanske onlinemedie TMZ rapporterer, at sangeren skal ruske tremmer i mindst en måned. (Foto: Jordan Strauss/AP)

Indtil nu har meldingen forlydt, at sangeren Chris Brown gjorde fremskridt på den afvænningsklinik, han befandt sig på i Malibu. Men noget er tilsyneladende gået galt.

Chris Brown er nu ikke længere på klinikken, fordi han fredag blev anholdt og fængslet for brud på vilkårene for sin betingede dom fra 2009. Det skriver avisen Los Angeles Times.

Se også: Skandale-sanger skal forblive i afvænning

I en pressemeddelelse skriver myndighederne, at Brown fulgte frivilligt med, da han blev anholdt omkring klokken 14 lokal tid i den amerikanske by Malibu.

Reaver Bingham, chef for myndigheden som tager sig af prøveløsladelserne i Los Angeles, bekræfter, at hans afdeling har udarbejdet en rapport om et brud på vilkårene for sangerens betingende dom.

Bingham vil dog ikke kommentere yderligere og oplyser, at en dommer skal se på rapporten og vurdere, hvad der skal ske i Browns sag.

Ifølge Los Angeles Times havde sangerens advokat, Mark Geragos, fredag eftermiddag ingen kommentar til Browns anholdelse.

I 2009 blev Chris Brown idømt fem års betinget fængsel for overfaldet på sin daværende kæreste, sangerinden Rihanna.

0 kommentarer
Vis kommentarer