Terminator-stjerne ryger bag tremmer

Edward Furlong skal i fængsel efter vold mod sin ekskæreste. Han afsonede i forvejen en betinget dom.

Den fallerede skuespiller slog igennem på det store lærred som John Connor i 'Terminator 2', men har også haft andre større roller som eksempelvis den nynazistiske lillebror i 'American History X'. (FOTO: AP)
Den fallerede skuespiller slog igennem på det store lærred som John Connor i 'Terminator 2', men har også haft andre større roller som eksempelvis den nynazistiske lillebror i 'American History X'. (FOTO: AP)

Den amerikanske skuespiller Edward Furlong, der i sine unge år optrådte sammen med muskelbundtet Arnold Schwarzenegger i actionbraget "Terminator 2: Judgment Day", skal endnu engang ruske tremmer.

Den 35-årige fallerede stjerne har nemlig forbrudt sig mod en betinget dom, der forbød ham at nærme sig ekskæresten.

Dommen lyder på 180 dage i spjældet, skriver kendismediet Wenn.com.

Læs også:

Se også: Terminator-stjerne er anklaget for kærestevold

Furlong er blevet lagt i håndjern to gange for at være voldelig over for ekskæresten Monica Keena.

Han modtog desuden en betinget dom på tre år tilbage i 2010, da han ikke overholdt et tilhold mod sin kone Rachael Kneeland, som han har et barn sammen med.

Læs også: Se også: Han sniffer og drikker for meget Han sniffer og drikker for meget

Edward Furlong havde som teenager rollen som John Connor i "Terminator 2" i 1991, som blev en stor succes. Rollen har i de senere Terminator-film været overtaget af andre skuespillere. Senest af Batman-stjernen Christian Bale i Terminator Salvation fra 2009.

Læs også: Se også: Texas-stjerne til filmen Texas-stjerne til filmen

Det er ikke første gang, at en skuespiller fra en af Terminator-filmene har brudt loven.

Nick Stahl, som spillede John Connor i den tredje film om fremtidens maskiner, lavede overskrifter i efteråret, da han blev anholdt for at have onaneret i en pornobutik, skriver det svenske medie Aftonbladet.

0 kommentarer
Vis kommentarer