37-årig sangerinde død - skød sig selv

Den amerikanske countrysangerinde og mor til to Mindy McCready blev fundet død ved sit hjem i Arkansas

Hør Mindy McCready synge, og se et af hendes sidste interviews i tv-klippet herover
----------------------------

Den lokale sherif fandt søndag eftermiddag Mindy McCready død på verandaen foran sit hjem i Arkansas.

Den 37-årige sangerinde var død af et pistolskud, som hun ifølge de amerikanske myndigheder havde påført sig selv. Det skriver CNN.

Politiet blev tilkaldt, da der blev observeret skyderi ved hjemmet.

Mindy McCready efterlader sig to drenge, hvoraf den ene blot er 10 måneder gammel.

Den lille dreng har nu hverken sin mor eller far tilbage. Hans far, Mindys kæreste, producer David Wilson, begik selvmord i sidste måned.

Forsøgt selvmord flere gange
Countrysangerinden har gennem en årrække kæmpet med afhængighed og psykisk ustabilitet.

Hun har flere gange forsøgt at tage sit eget liv. To gange i 2005, den ene med en overdosis. Og i 2008 forsøgte hun at skære sine pulsårer over.

I 2010 blev hun igen indlagt på grund af en overdosis. Hun deltog efterfølgende i en episode af 'Celebrity Rehab'.

1 af 2 Sangerinden mistede i sidste måned sin kæreste og far til sit yngste barn, da han begik selvmord. (Foto: AP)
2 af 2 Mindy McCready havde flere gange forsøgte selvmord. I weekenden lykkedes det for hende med et enkelt skud. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer