Alba hastet til hospitalet: Frygtede slagtilfælde

Skuespillerinden Jessica Alba frygtede, at hun havde fået et slagtilfælde midt om natten

Jessica Alba var så dårlig, at hun blev kørt med ambulancen til sygehuset. (Foto: AP)
Jessica Alba var så dårlig, at hun blev kørt med ambulancen til sygehuset. (Foto: AP)

Angsten bredte sig hurtigt i Jessica Albas krop, da hun pludselig ikke kunne mærke sin ene arm.

Skuespillerinden, der blandt andet er kendt for sin rolle i filmen 'Sin City', fortæller til tv-værten Jimmy Kimmel, at hun blev alvorligt bange og med det samme ringede efter en ambulance, da hun midt om natten pludselig fik det mærkeligt.

Læs også:

Se også: Alba træt af sin krop: Vil ikke lave stripscener

- Min ene arm var helt følelsesløs, og så fik jeg en kold fornemmelse i ryggen og i nakken. Og så sagde jeg: - Jeg tror ikke, jeg kan bevæge mit ansigt, fortæller skuespillerinden.

Intet at frygte
Hun blev i al hast bragt til hospitalet, hvor lægerne gav hende både en CAT- og MRI-skanning. Men efter grundige undersøgelser kunne lægerne heldigvis konstatere, at skuespillerinden ikke havde noget at frygte.

Læs også:

Se også: Jessica Alba opdrager med hård hånd

- De sagde alle sammen, at hvis jeg havde været ældre, så ville de have troet, at jeg havde haft et slagtilfælde, siger hun i følge Female First.

Jessica Alba er mor til to døtre, Honor på fire år og Haven på 18 måneder. Dem har hun sammen med sin mand, Cash Warren.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere