Taylor Swift: Jeg jagter ikke mænd

Hun har været i forhold med adskillige kendte mænd, men hun render ikke efter dem, siger sangeren

Taylor Swift blevet beskyldt for at prøve at score Bradley Cooper ved Golden Globe-uddelingen i januar. (Foto: AP)
Taylor Swift blevet beskyldt for at prøve at score Bradley Cooper ved Golden Globe-uddelingen i januar. (Foto: AP)

Taylor Swift ved udmærket godt, at mænd godt kan lige at jage deres kvinder. Derfor passer det ikke, når rygterne siger, at hun kaster sig over mænd, lyder det fra kvinden bag 'We are never ever getting back together'.

Senest er Swift blevet beskyldt for at prøve at score Bradley Cooper ved Golden Globe-uddelingen. Uden held. Men sangerinden siger, at der ikke er hold i rygterne, for hun er nemlig aldrig fremme i skoene, når det kommer til mænd.

- Hvis jeg tjekkede Google, ville der helt sikker være et rygte om, at jeg jagter en fyr, der ikke kan lide mig ligeså godt, som jeg kan lide ham. Folk elsker den vinkel.

- De er sådan, 'Taylor lægger for hårdt an på én igen, hun jagter fyre'. Jeg jagter aldrig fyre. Det kan de ikke lide, siger hun til modemagasinet Elle ifølge Torontosun.com.

Swift, der for tiden er single, er kendt for at have været kæreste med en lang liste af stjerner. Blandt andet Taylor Lautner, Jake Gyllenhaal og senest teenageidolet Harry Styles fra One Direction.

Når et forhold kører skævt, er hun ikke typen, der bliver vred:

- Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har råbt efter en ekskæreste. Aldrig. Jeg er ikke en råber. Jeg får ikke raserianfald. Hvis noget er slut, så er det slut.

Frustrationerne over et afsluttet forhold bliver i stedet brugt som kreativ inspiration for den 23-årig sangskriver, der er kendt for at skrive om sine ekskærester. Men sangene skal ikke opfattes som hævn:

- Jeg sidder på min seng og føler smerte, som jeg ikke forstår, skriver en sang og forstår den bedre.

- Folk har ret til at dissekere teksterne, hvis de har lyst til det. Men det er bare noget, jeg gør for at få det bedre, siger Swift til modemagasinet.

Swift vandt natten til mandag dansk tid en Grammy for 'Hunger Games'-sangen 'Safe and Sound', men i stedet for at fejre sejren med en ny ungersvend, tog hun tidligt hjem til sin kat.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere