Chris Brown om smadret Porsche: Jeg får bare en ny

Chris Brown kørte galt i sin Porsche, da han forsøgte at stikke af fra paparazzifotografer

R&B-sangeren Chris Brown, 23, kunne godt smile ved Grammy-showet i Los Angeles, selv om han netop havde smadret sin dyre Porsche mod en mur.

- Jeg fik et par blå mærker, men jeg har det godt, lyder det fra Chris Brown på den røde løber.

Han fortæller, at han kørte galt i sin Porsche i Beverly Hills, da han forsøgte at flygte fra paparazzifotografer.

- Det er okay. Jeg får bare en ny. Forsikring er godt, griner han.

Brown, der sad sammen med Rihanna under nattens prisuddelingen, var nomineret i kategorien bedste urbane album for ’Fortune’, men han måtte se sig slået af Frank Ocean.

For fire år siden blev Chris Brown anholdt, efter at han tævede Rihanna aftenen før prisshowet. Parret gik fra hinanden efter voldsepisoden, men har for nylig fundet sammen igen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere