Beckham og Ramsey åbner deres første restaurant

'Union Street Cafe' i Londons madparadis, Borough Market.

Gordon Ramsay har ofte været med David Beckham til fodbold. Foto: AP
Gordon Ramsay har ofte været med David Beckham til fodbold. Foto: AP

David Beckham og familien har altid travlt, og alligevel har han fået tid til at kaste sig over skabelsen af en ny cafe sammen med sin forretningspartner og gode ven, Gordon Ramsey, skriver Elle ifølge Dagbladet.

Fodboldstjernen og kokken har netop afsløret navnet og beliggenheden på deres cafe-projekt: 'Union Street Cafe', hedder den, og den er placeret i Londons madmekka, Borough Market.

Læs også:

Se også: Beckham og Ramsay stikker af hjemmefra

- Vi er vældig glade for, at vi skal åbne 'Union Street Café'. Hertil kommer, at jeg er glad for, at David ønsker at være en del af projektet, sagde Ramsay, da han offentliggjorde restaurantplanene.

Den britiske stjernekok, som er blevet kendt for at skælde deltagerne i sine kokkeprogrammer 'Hell's Kitchen' ud, har været en nær ven af Beckham-parret i mange år.

Læs også:

Se også: Gordon Ramsays vinekspert endelig til tops

De to familier ses ofte ude på restaurant sammen. Det er heller ikke usædvanligt, at Ramsay dukker op til fodboldstjernens kampe, eller kommer og hepper, når David og Victorias børn har deres aktiviteter.

For et år siden afslørede David Beckham, at han havde gået på kokkekursus.

- Det er noget, jeg altid har ønsket at gøre. Jeg har altid kunnet lide at lave mad, og jeg er vild med at lave mad sammen med Gordon, har David Beckham ifølge The Sun sagt.

Læs også:

Gordon Ramsay var for længe om at sende bolden videre, hvilket gav tid til, at Sheringham kunne indhente ham. (FOTO: Youtube) Intl. kendte - 29. maj. 2012 - kl. 11:39 Gordon Ramsay kløvet ned i fodboldkamp

Nu varer det ikke længe, før han får muligheden, for cafeen åbner til september.

- Vi har i de sidste par år kæmpet for at finde den rette placering. Og det er lykkedes for os at finde et godt sted, hvor vi kan lave Middelhavs-inspireret-mad, sagde Ramsay ved præsentationen.

David Beckham underskrev for nylig en kontrakt med den franske rigmandsklub Paris Saint-Germain for den indeværende sæson - og han vil utvilsomt bli godt vant til fransk gastronomi i god tid før september.

Fruen Victoria og parrets fire børn bliver boende i England, hvor børnene skal gå i skole.

Ramsay driver en række restauranter rundt om i verden. Bl.a. i Tokyo, New York og London, hvor hans restauranter har fået Michelin-stjerner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere