Rihanna vil spille Whitney Houston

Sangerinden drømmer om at portrættere Whitney Houston i en kommende film om sangerindens turbulente liv

Whitney Houston startede sin karriere som sangerinde, men debuterede som skuespiller i filmen 'The Bodyguard'. Nu vil Rihanna gå i samme fodspor.
Whitney Houston startede sin karriere som sangerinde, men debuterede som skuespiller i filmen 'The Bodyguard'. Nu vil Rihanna gå i samme fodspor.

Barbados-sangerinden Rihanna debuterer i øjeblikket på det store lærred med filmen "Battleship", og den 24-årige sangerinden har bestemt ikke tænkt sig at lade den ligge ved det.

Hun har nemlig store planer om at få rollen som Whitney Houston i en kommende film om Whitneys dramatiske liv. En film som Houstons nære ven, Clive Davis, skulle stå bag.

LÆS OGSÅ: Rihanna får eget reality-program

- Det er noget, jeg vil bruge alle mine kræfter på, fordi jeg ønsker at gøre det rigtig godt. Der er en kæmpe rolle, og den, der skal spille hende, skal virkelig gøre et godt stykke arbejde, siger Rihanna til The Press Association.

Venter på et opkald
I februar i år blev den verdensberømte sangerinde Whitney Houston fundet død i et badekar. Kort tid efter svirrede rygterne i Hollywood om, at en film omhandlende Houstons liv allerede var på tegnebrættet.

Og det er netop i den forbindelse, at Rihannas navn er dukket op, men indtil videre afviser hun dog at have fået sin drømmerolle.

- Jeg har endnu ikke fået et opkald, men hun er stort idol for mig, og jeg har altid set op til hende. Jeg mødte hende til en fest Clive Davis holdte, og jeg elsker hende, siger Rihanna.

- Da jeg var yngre blev hendes musik altid spillet i vores hjem sammen med Mariah Carey og Celine Dion. Den første sang, som jeg forelskede mig i, var 'I Will Always Love You'. Det var meget inspirerende, og hjalp mig med at udvikle min musik. Så Whitney er på mange måder en af grundene til, at jeg er i industrien i dag, fortsætter hun.

Men Rihanna skal nu ikke føle sig sikker på at få rollen, for den talentfulde Jennifer Hudson skulle også være i spil om at få den prestigefyldte hovedrolle.

Læs også: Whitney Houston - død

1 af 2 Går Rihannas ønske i opfyldelse, vil hun snart få lov at portrættere Whitney Houston i en kommende film om sangerindens liv. (Foto: Janet Gough)
2 af 2 Whitney Houston startede sin karriere som sangerinde, men debuterede som skuespiller i filmen 'The Bodyguard'. Nu vil Rihanna gå i samme fodspor.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere