Jury strandet i Spector-sag

Juryen har voteret i over syv dage uden at nå frem til en afgørelse i mordsagen imod producer Phil Spector

Skyldig eller uskyldig? Juryen ved ikke, hvad de skal mene om Phil Spector. (Foto: AP)
Skyldig eller uskyldig? Juryen ved ikke, hvad de skal mene om Phil Spector. (Foto: AP)

Mordsagen mod den legendariske, excentriske stjerneproducer Phil Spector ser ud til at trække i langdrag. De 12 medlemmer af juryen er splittet syv mod fem, men om det hælder mod skyldig eller ej er endnu ikke blevet indikeret.

– På det her tidspunkt tror jeg ikke, at der er noget, der kan ændre på juryens standpunkt, sagde formanden for juryen til International Herald Tribune.

Juryen diskuterede i går på syvende dag, men så sig altså nødsaget til at meddele højesteretsdommer Larry Paul Fidler, at de var strandet i spørgsmålet om, hvorvidt Spector dræbte skuespillerinden Lana Clarkson 3. februar 2003.

Medlemmerne af juryen blev sendt hjem resten af dagen i går – om sagen skal gå om eller bevismaterialet revurderes er ikke afgjort endnu.

Skudt gennem munden
Spector er sigtet for at have dræbt Lana få timer efter deres første møde på House of Blues i Vesthollywood, hvor hun arbejdede som værtinde. Hun blev skudt gennem munden, og fundet i foyeren i Spectors enorme villa.

Forsvarerne hævder, at det var hende selv, der trykkede på aftrækkeren, fordi hun var deprimeret over sin karriere, der toppede med en rolle i kultfilmen 'Barbarian Queen' fra 1985.

Bliver 67-årige Spector dømt, kan han risikere mellem 15 år og livstid i brummen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen