Emma Watsons frygt: Kan folk se op under min kjole?

Den unge skuespillerinde er nødt til at øve sig i at stå og sidde i sit tøj for at undgå at blotte sig

Emma Watson prøver sit tøj af på alle leder og kanter, inden hun går ned ad den røde løber. (Foto: All Over).
Emma Watson prøver sit tøj af på alle leder og kanter, inden hun går ned ad den røde løber. (Foto: All Over).

Emma Watson er blevet klog af skade.

I en alder af kun 23 år har hun allerede oplevet en del pinlige optrædener, hvor hun ufrivilligt har blottet sig for tilskuerne.

Derfor er den tidligere 'Harry Potter'-stjerne begyndt at prøvekøre sit tøj, inden det skal med hende op af den røde løber, skriver Female First.

Se også: Harry Potter-stjerne tæt på at stoppe karrieren

- Det kan føles som et stort pres at gøre sig klar til en event. Man er nødt til at overveje: 'Kan folk se op under min kjole? Hvis blitzen går af, kan man så se gennem det her tøj?' Så jeg prøver at sidde ned og at stå op inden for at teste, om man kan se noget, fortæller den unge skuespiller.

- Det er utroligt belastende, men folk kan være meget ivrige efter at finde fejl, tilføjer hun.

Emma Watson har tidligere flashet både undertøj og brystvorte-plastre, fordi de udfordrende kjoler ikke ville makke ret.

Den fransk-fødte skuespillerinde er dog også optaget af sit tøj på en mere seriøs måde. Hun er nemlig en af de kendisser, der støtter 'The Green Carpet Challenge', hvor designere satser på tøj, der er fremstillet på en etisk forsvarlig måde uden brug af underbetalt børnearbejde.

Se også: Emma Watson anede intet om sin berømmelse

 

Se også: Harry Potter-stjerne beskyldes for at være mindreårig

0 kommentarer
Vis kommentarer