Robbie Williams: Ruineret af Take That-brud

Men det kostede ham faktisk 13,5 millioner kroner at skride fra bandet i 1995

Det blev dyrt for Robbie Williams at forlade Take That. (Foto: Linda Johansen)
Det blev dyrt for Robbie Williams at forlade Take That. (Foto: Linda Johansen)

Det blev en bekostelig affære for Robbie Williams at forlade Take That.

- Jeg tror, at jeg tjente ni millioner kroner eller deromkring som medlem af Take That, og så kostede det mig 13,5 millioner kroner at komme ud af den aftale, sagde Robbie og fortsætter:

- Så som 20-årig endte jeg med at komme ud af Take That med en gæld på 4,5 millioner kroner, siger gavflaben, der siden har tjent styrtende på sin solokarriere.

Se også: TV: Robbie snaver fans røv på scenen

Ikke særlig godt
Robbie husker den aften, han fortalte de fire andre medlemmer, at han ville forlade bandet.

- Jeg sagde det til drengene, 'Det her kommer til at være min sidste tour', fortæller Robbie, der tog med drengene i byen efter bomben var sprunget.

Se også: TV: Robbie har en stor, stor pik!

- Jeg tog tilbage til hotellet og blev fuld igen, stod op den næste dag, tog hen til vores prøver, og jeg havde det ikke særlig godt.

Splittede op
Jason insisterede på, at Robbie skulle forlade bandet tidligere end planlagt, så de fire tilbageværende medlemmer fik en chance for at vise, at de stadig kunne fungere som en gruppe.

Take That blev efterfølgende færdige med deres verdensturne uden Robbie, før de splittede op i 1996.

I 2010 udgav Take That deres sjette album, 'Progress', og der havde Robbie Williams fået lov til at være med. Det var nok også noget nemmere end i de kaotiske dage i 1995.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere