Hun ligner, hvad hun er - en lækker steg. Nicole Gibson vakte da også opsigt på den nylige London Fashion Week, hvor hun sexet og med overbevisning gik catwalk i de nyeste klæder fra modeikonet Yves Saint Laurent.
Men Nicole gemte på en hemmelighed - hun er født som dreng og hed Glen, mens hun voksede op i West Sussex udenfor London som søn af Jan Gallaghan og hendes fraskilte mand. Nu er moderen på 25. år gift med en bygningsarbejder ved navn John Gallaghan.
32-årige Nicole Simpson fik få dage efter modeugen i London foretaget den endelige operation og fik indsat en skede, så hun nu kan betragte sig som 100 procent kvinde.
Se også: Candice gør klar til undertøjs-catwalkSe også: Voila: Her er verdens flotteste bagdel
Se også: Undertøjs-model er helst uden bh
- Som barn var hun Glen, så mine minder om hende er om drengen Glen. Nu er hun Nicole, og det vil hun altid være. Det er sådan, hun ønskede det, og det er fint nok. Jeg er stolt af hende, siger moderen til Daily Mail.
Legede med pige-legetøj
Som barn var Glen ikke som de fleste drenge. Han legede med sin søsters legetøj, klædte sig i pigetøj og forestillede sig, at han var Elizabeth Taylor. I det hele taget foretrak han at være sammen med veninder. Drenge var ikke hans kop te.
Som 18-årig sprang han ud af skabet og indrømmede overfor moderen, at han var bøsse. Det kom ikke som den store overraskelse, selvom hun indrømmer, at hun gik sig en tur og tudede - 'ikke fordi, jeg havde noget imod det, men for alt det, jeg så ikke ville få, børnebørn og alt det', siger Jan Gallaghan.
Forvandling fuldendt
Langsomt fandt Glen ud af, at han ikke var bøsse som sådan, men tværtimod født i den forkerte krop. Hun ønskede forhold til mænd - men som kvinde.
Så begyndte overgangen i det små. Først med lidt ekstra mascara og make up - siden med hormonbehandlinger, og nu er forvandlingen fuldendt.
- Jeg savner egentlig ikke Glen. De seneste 10 år har hun virkelig udviklet sin personlighed. Som Nicole er vi kommet tættere på hinanden, og hun har fået så meget mere selvtillid, siger moderen, der affundet sig med, at hendes lille dreng er forsvundet for altid.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.