Porno-konge død

'Screw'-grundlæggeren, Al Goldstein døde på plejehjem

Al Goldstein med sit livsværk, 'Screw'. Foto. All Over
Al Goldstein med sit livsværk, 'Screw'. Foto. All Over

Al Goldstein - en af USAs mest smagløse og respektløse mænd samt grundlæggeren af pornomagasinet, 'Screw', døde forleden på et plejehjem i Brooklyn - 77 år gammel, skriver Politiken.dk.

Nyresvigt, kalder hans advokat, Charles C. DeStefano, det i New York Times. Og hermed slutter et langt liv i provokatørernes rækker, hvor sex blev præsenteret uden noget formildende romantisk eller smukt skær.

- Vi lover aldrig at fjerne et kønshår eller et organ. Vi vil ikke undskylde for noget. Vi vil afsløre hele den store verden af sex, lød mantraet fra manden, som selv ikke den mest diplomatiske ville kunne kalde 'stilfuld' eller 'diskret'.





 

Magasinet 'Screw' kom på gaden i 1968, og herefter så det ud til, at Al Goldstein levede for at chokere og fornærme sine omgivelser. Flere end ti gange blev han anholdt for 'uanstændig opførsel'.

- Han har helt sikkert gjort den amerikanske følsomhed mere grov, sagde Al Goldsteins tidligere advokat, Alan M. Dershowitz i 2004 og tilføjede: - Hugh Hefner gjorde det med stil. Goldsteins bidrag var at være fuldkommen smagløst.

Goldsteins forretningsimperium gik konkurs i 2003.

Det var et farverigt liv, den gamle pornokonge levede. Han blev født i bydelen Williamsburg i Brooklyn i 1936 og stammede, tissede i sengen og fik tæsk i skolegården det meste af sin barndom. Fem gange var han gift, men opnåede kun at få et barn - en søn.

Blandt sine mange jobs gennem tiden taltes fotojournalist, forsikringsagent, taxichauffør, industrispion, tæppesælger og indehaver af en bagel-bar.

Da magasinet 'Screw' fik succes, købte han et hus på Upper West Side i New York og blev nabo til Bill Cosby.

Men som tiden gik, blev den mere hardcore pornografi tilgængelig for den brede befolkning, og magasinet mistede sit radikale islæt. Samtidig begyndte Al Goldstein at miste interessen for sit projekt.

 

- Der er et mønster i den amerikanske levevis. Det, der er avantgarde, bliver almindeligt. Massemarkedet smelter med tiden sammen med det, der er innovativt og revolutionært, sagde han i 1981.

I 2003, da magasinet 'Screw' gik konkurs, mistede han sit palæ i Florida og boede derefter i en periode på herberg for hjemløse. De sidste år af sit liv tilbragte han på plejehjem.

1 af 3 Al Goldstein havde ikke langt fra tanke til handling: Rend mig i ....... Foto: All Over
2 af 3 Røven. Foto: All Over
3 af 3 Al Goldstein med sit livsværk, 'Screw'. Foto. All Over
0 kommentarer
Vis kommentarer