Kim Kardashian lufter pikant julegave

Kanye West begavede sin forlovede med eksklusiv håndtaske prydet med nøgne kvinder

kim Kardashian og Kanye West på vej på indkøbstur i Los Angeles. (Foto: All Over/Splash News).
kim Kardashian og Kanye West på vej på indkøbstur i Los Angeles. (Foto: All Over/Splash News).

Kim Kardashian og Kanye West rundede julen af med en gedigen indkøbstur i Woodland Hills, Los Angeles.

Under turen luftede Kim stolt sin julegave fra sin forlovede, en Hermes lædertaske, udsmykket med et eksklusivt maleri af kunstneren George Condo.

Se også: Kim Kardashian: Så meget giver hun til velgørenhed

Motivet er et par nøgne kvinder, i selskab med et mandligt monster, og gaven faldt tilsyneladende i god jord hos den kræsne supershopper.

Se også: Kim Kardashian tilbage i kampform

I hvert fald havde 33-årige Kim allerede inden indkøbsturen vist tasken frem på både Twitter og Instagram.

 

Tasken har formentlig ikke været billig, men måske har Kanye West fået en favorabel pris.

Rapperen har i adskillige år været nære venner med George Condo, der i 2010 leverede et par malerier til at pryde West-albummet, 'My Beautiful Dark Twisted Fantasy'.

0 kommentarer
Vis kommentarer